Wikibooks: Glaciologi

[[thumb right 250px [[Zermatt]] [[Schweiz]].]] Glaciologi er [[videnskab]]en om naturligt forekommende [[is]] med alle dertil knyttede forhold det vil sige ikke blot studiet af [[gletsjer]]e (is i bevægelse) [[indlandsis]] (større vedvarende isdækker) og lignende men tillige af alle former for nedbø...

Full description

Bibliographic Details
Format: Book
Language:Danish
Subjects:
Online Access:https://da.wikibooks.org/wiki/Glaciologi
Description
Summary:[[thumb right 250px [[Zermatt]] [[Schweiz]].]] Glaciologi er [[videnskab]]en om naturligt forekommende [[is]] med alle dertil knyttede forhold det vil sige ikke blot studiet af [[gletsjer]]e (is i bevægelse) [[indlandsis]] (større vedvarende isdækker) og lignende men tillige af alle former for nedbør i fast form af is i havet og i de ferske vande samt af [[permafrost]] og de dertil knyttede former for is i jordbunden. = Snefnug = Iskrystaller dannes ved [[sublimation]] (kondensering) af vanddamp på faste partikler (lerpartikler eller iskrystaller dannede ved frysning af underafkølede vanddråber). De enkelte snekrystaller kan variere i størrelse fra under 1 mm til 5 mm. Snekrystaller (snefnuggene) er sekskantede i deres opbygning og kan udvise et utal af former til dels beroende på den [[temperatur]] og det damptryk hvor under de er dannede. På vej ned mod jordoverfladen passerer snekrystallerne luftlag med ulige temperatur og vanddampforhold og disse påvirker snekrystallernes udseende. Jo lavere temperatur desto mindre er krystallerne. = Snedriver = Nedfalden sne kan omlejres ved vindbåren snefygning herunder samles i snedriver. Sådanne kan efterfølgende udsættes for vindpåvirkning blive vinderoderede og danne sneskavler og sastrugi hvorved forstås skarpkantede overfladeformer i kold og tør sne dannede ved vinderosion og som regel med en længderetning der afspejler vindretningen. = Snedække = Når sneen falder til jorden danner den et porøst gennemtrængeligt materiale af iskrystaller idet snekrystallerne kan ligge som egne enheder eller klæbe sammen. Porerne mellem iskrystallerne er fyldte med luft og vanddamp og i våd sne er iskrystallerne omgivet af en tynd vandhinde. Nyfalden sne har en vægtfylde på 0 01 0 03 våd nysne på 0 1 0 2 og tætpakket sne en vægtfylde på 0 3 0 4. Sneen vil efterhånden skifte egenart idet de enkelte snekrystaller bindes sammen og omkrystalliseres. I store områder er snedække midlertidigt. I sådanne områder falder sneen når temperaturen befinder sig ...