De grønlandske kvindeorganisationers rolle i den politiske udviklingsproces:set i et postkolonialt perspektiv.
Mange af de kvinder der tog aktiv del i det kvindeorganisatoriske arbejde, fra Nyordningen i 1950 og frem til Hjemmestyrets indførelse i 1979, sidder i dag på indflydelsesrige poster i Grønland, og har på forskellig måde været med til at præge den politiske og erhvervsmæssige udvikling. I dag synes...
| Main Authors: | , |
|---|---|
| Format: | Article in Journal/Newspaper |
| Language: | Danish |
| Published: |
2014
|
| Subjects: | |
| Online Access: | https://forskning.ruc.dk/da/publications/2fe35122-76fe-470f-932b-d26057ebfca0 https://rucforsk.ruc.dk/ws/files/56802100/out.pdf |
| Summary: | Mange af de kvinder der tog aktiv del i det kvindeorganisatoriske arbejde, fra Nyordningen i 1950 og frem til Hjemmestyrets indførelse i 1979, sidder i dag på indflydelsesrige poster i Grønland, og har på forskellig måde været med til at præge den politiske og erhvervsmæssige udvikling. I dag synes det kvindeorganisatoriske arbejde at køre med noget lavere profil, og er i høj grad koncentreret omkring bevarelse og videregivelse af de traditionelle kvinde-kvalifikationer i fangerkulturen. Kønsdiskussionen er delvist forstummet, selvom der er en række presserende problemer: Vold mod kvinder, kvinder tjener i gennemsnit 35% mindre end mændene, den sociale og økonomiske ulighed imellem kvinder er voksende, andelen af kvinder i landstingen toppede i 2005, men er faldet ved de to sidste valg. Artikel samler op på de erfaringer og de styrkepositioner, kvinderne historisk har erhvervet sig i det kvinde-organisatoriske arbejde, og kommer, ud fra et køns og postkolonialt perspektiv, med nogle bud på, hvorfor kvindespørgsmålet og kvindeorganisering ikke står så højt på dagsorden længere. I artiklen forfølges en forforståelse af, at der med den danske kolonialisering af Grønland igangsattes en moderniserings - og patriarkaliseringsproces, som gradvist skabte en radikal ny social organisering af samfundet, både på struktur og hverdagslivsniveau, som ikke blot forandrede de sociale relationer imellem kønnene og imellem kvinder (og mænd) indbyrdes, men også fik naturaliseret den vestlige (patriarkalske) kønsdiskurs i en sådan grad, at mulige potentialer i en præ kolonial kønsforståelse blev usynlige i den grønlandske udviklingsproces. Vi konkluderer, at der i det postkoloniale feministiske tankeunivers findes potentialer til igen at italesætte kønsrelationerne i Grønland, og komme med bud på, hvorledes indsigt i de præ -og postkoloniale grønlandske kønskonstruktioner kan bidrage til skabelse af nye fremtidsbilleder |
|---|