Partnervold og psykiske plager – tidligere voldsutsatthet har betydning

• Published in: Septentrio Reports
• Main Authors: Eriksen, Astrid, Melhus, Marita
• Format: Book Part
• Language: unknown
• Published: Septentrio Academic Publishing 2022
• Subjects: Finnes; Valla; Vold; samisk
• Online Access: https://hdl.handle.net/10037/24820; https://doi.org/10.7557/7.6471

Det finnes ingen tidligere studier som har hatt fokus på partnervold i den samisk befolkningen. Vi vet at vold generelt og partnervold spesielt påvirker den psykiske helsen negativt, og det er liten grunn til å tro at det er annerledes i samiske samfunn. Basert på data fra SAMINOR 2 – spørreskjemaundersøkelsen (2012), har vi studert forekomsten av emosjonell, fysisk og seksuell partnervold og sammenhengen mellom partnervold og symptomer på angst og depresjon blant samer og ikke-samer. Vi undersøkte også om de som hadde vært utsatt for både partnervold og vold i barndommen hadde mer alvorligere psykiske helseplager enn de som kun hadde vært utsatt for vold fra partner, eller kun hadde opplevd vold i barndommen. Resultatene viser at 13 % av kvinnene og 2 % av mennene rapporterte en eller flere typer partnervold (emosjonell, fysisk og/eller seksuell). En betydelig høyere andel samiske kvinner rapporterte om emosjonell og fysisk partnervold sammenlignet med ikke-samiske kvinner. Det var ingen etnisk forskjell blant kvinner i andelen som var utsatt for seksuell partnervold. Studien viser at det er en betydelig sammenheng mellom utsatthet for partnervold og psykiske helseplager, og det var ingen etnisk- eller kjønnsforskjell i denne sammenhengen. Det vil si at vold er like alvorlig for en persons psykiske helse, uansett om man er kvinne eller mann, same eller nordmann. De som rapporterte at de hadde vært utsatt for både vold i barndom og partnervold, hadde mer alvorlige psykiske helseplager enn de som rapporterte partnervold, men ikke vold i barndom. E gávnnu åvdep guoradallama ma li gehtjadam iellemguojme vahágahttemav sáme álmmuga gaskan. Diehtep vahágahttem åbbålattjat, ja iellemguojme vahágahttem sierraláhkáj, vájkkut psykalasj varresvuohtaj nievres láhkáj, ja árvvedahtte sámij gaskan la sæmmi láhkáj. SAMINOR 2 – gatjálvissjiemáguoradallama dáhtáj milta lip gehtjadam man dábálasj la iellemguojmev dåbdulattjat, rubbmelattjat ja sevsalattjat vahágahttet. Lep aj gehtjadam gåktu goavge ja depresjåvnå symptåvmå aktij gulluji iellemguojme vahágahttemijn sámij ja álmmuga gaskan ietján. Guoradalájma aj jus siján gudi lidjin iellemguojmes vahágahtedum ja mánnán vahágahtedum lidjin ienep duodalasj varresvuoda vájve gå sij gudi dåssju lidjin iellemguojmes vahágahtedum jali dåssju lidjin mánnán vaháguhtedum. Båhtusa vuosedin 13 % nissunijs ja 2 % ålmmåjs diededin lidjin juoktá iellemguojmes vahágahtedum (dåbdulattjat, rubbmelattjat ja sevsalattjat). Viek edna stuoráp oasse sáme nissunijs diededin sij lidjin dåbdulattjat ja rubbmelattjat vahágahtedum iellemguojmestis gå rivggoj buohtastahttá. Ij lim tjerdaj gaskan sieradus galles nissunijs lidjin dåbdulattjat, rubbmelattjat ja sevsalattjat vahágahtedum iellemguojmestis. Guoradallam vuoset la tjielgga aktijvuohta psykalasj varresvuoda vájvij gaskan ja makta iellemguojmes vahágahteduvvá, ja danna ij lim makkirak sieradus tjerdaj jali sjiervij gaskan. Dat merkaj vahágahttem la sæmmi duodalasj nágina psykalasj varresvuohtaj, lehkus dal nissun jali ålmåj, sábme jali ij. Siján gudi lidjin sihke mánnán ja iellemguojmes vahágahtedum lidjin ienep duodalasj vájve varresvuodajn gå sij gudi diededin iellemguojmme vahágahttá, valla ælla mánnán vahágahtedum.