| Summary: | Nordøstgrønland havde i begyndelsen af 1900-tallet en spredt befolkning af en ganske særlig støbning: danske og norske fangstmænd, som bosatte sig på kysten med mange mil til nærmeste nabo. De medbragte forsyninger til et par år samt en god portion mod og udholdenhed. Formålet var at indsamle skind af ræv og isbjørn, der kunne sælges i Europa og sikre fremtiden derhjemme. Ofte blev det til årelange ophold i Nordøstgrønland. Bogen fortæller historien om de stationer, hvor fangstmænd, videnskabsfolk og slædepatruljer overvintrede, og giver et indtryk af de mange personligheder, som satte kulør på livet.
|
|---|