Effekt af døgnregulering af jagt på gæs

I henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om jagttider er jagt på gæs pr. 1. september 1994 kun tilladt i tidsrummet 1½ time før solopgang til kl. 10 om formiddagen; fra 1. september 1997 blev jagttiden ændret fra kl. 10 til kl. 11. Formålet med indførelsen af døgnreguleringen var at...

Full description

Bibliographic Details
Main Authors: Madsen, J., Jørgensen, H. E., Hansen, F.
Format: Book
Language:Danish
Published: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2000
Subjects:
Online Access:https://pure.au.dk/portal/da/publications/effekt-af-doegnregulering-af-jagt-paa-gaes(e64173b0-7e9c-11dd-a5a8-000ea68e967b).html
http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR312.pdf
Description
Summary:I henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om jagttider er jagt på gæs pr. 1. september 1994 kun tilladt i tidsrummet 1½ time før solopgang til kl. 10 om formiddagen; fra 1. september 1997 blev jagttiden ændret fra kl. 10 til kl. 11. Formålet med indførelsen af døgnreguleringen var at give de efterårsrastende gæs bedre muligheder for uforstyrret at søge føde i dagtimerne og dermed medvirke til at gæssene opholdt sig i længere tid på de danske rastepladser. I samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen har DMU i efterårene 1994-1997 undersøgt effekten af døgnreguleringen af gåsejagt på gæssenes brug af de danske rastepladser og på jagtudbyttet af gæs i Danmark. Undersøgelsen har fokuseret på grågås og kortnæbbet gås, med supplerende data på canadagås. Indførelsen af døgnregulering af gåsejagt siden 1994 gav ikke anledning til et påviseligt større antal efterårsrastende gæs på de danske rastepladser og medførte ikke at gæssene i væsentlig grad udvidede deres områdeudnyttelse. På undersøgte lokaliteter med lav jagtin-tensitet ændredes udflyvningstidspunktet fra overnatningspladser til fødesøgningsområder ikke, og der var ikke betydningsfulde forskelle i fordeling af fødesøgende gåseflokke fra om formiddagen til om efter-mid-dagen som kunne tilskrives indførelsen af jagtfred efter kl. 10/11. På lokaliteter med høj jagtintensitet ændrede efterårsrastende grågæs gradvist over årene udflyvningstidspunktet fra overnatnings-plads-erne til fødesøgningsområderne, og visse tilpasninger i arealud-nyttelsen observeredes idet gæssene om eftermiddagen opsøgte de cen-tralt placerede, men jagtligt mest forstyrrede områder. Der lå en stor uudnyttet føderessource (spildkorn) tilbage på det tidspunkt hvor grågæssene forlod områderne med høj jagtintensitet. Dette var i mod-sæt-ning til en lokalitet med lavere jagtintensitet hvor al tilgængelig føde blev ædt op af gæssene. På to undersøgte engområder hvor der drives jagt på andre vandfugle end gæs, observeredes ingen gæs om eftermiddagen selvom om-rå-der-ne stødte op til reservater hvor der forekom gæs. Gæssenes svage eller manglende reaktion på døgnreguleringen ser ud til at kunne tilskrives to mulige forhold: 1) at jagtintensiteten på gåserastepladserne var lav allerede før 1994, og at døgnreguleringen derfor ikke har forårsaget en betydningsfuld forskel i forstyrrelsesniveau (især gældende for østdanske godser og Fiil Sø i Vestjylland), eller 2) at gæssene fortsat opfatter risikoen for predation (at blive nedlagt) som værende for stor i forhold til energigevinsten ved fødeindtag i et jagtligt forstyrret område; derfor vælger de fleste gæs at trække bort fra området snarere end at tilpasse sig adfærdsmæssigt (især gældende for lokaliteter med høj jagtintensitet). På landsplan ændredes jagtudbyttet af gæs ikke efter indførelsen af døgnreguleringen. Det kan være udtryk for at jægerne har tilpasset deres jagtpraksis så de nu går mere på gåsejagt om morgenen end før 1994. En alternativ forklaring kan være at døgnreguleringen har medført en reduktion af jagtintensiteten, men at denne reduktion er blevet modsvaret af et generelt stigende antal gæs i bestandene så resultatet er blevet reelt forbedrede jagtmuligheder.