Vingeindsamling fra jagtsæsonen 1999/2000 i Danmark

• Main Author: Clausager, I.
• Format: Book
• Language: Danish
• Published: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2000
• Subjects: jagtmetoder; jagtudbytte; vingeindsamling; ænder; gæs; bekkasiner; måger; Faldet; Neri; Synes; Woodcock; dobbeltbekkasin; Ederfugl; Shoveler; bjergand; fløjlsand
• Online Access: https://pure.au.dk/portal/da/publications/vingeindsamling-fra-jagtsaesonen-19992000-i-danmark(e3a65670-7e9c-11dd-a5a8-000ea68e967b).html; http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr324.pdf

Fra jagtsæsonen 1999/2000 blev der til DMU, Kalø, i alt indsendt 10.272 vinger af 386 jægere. Det var 3.506 flere vinger og 50 flere deltagende jægere end året før. Der blev indsendt 8.432 andevinger hvoraf 5.333 kom fra svømmeænder og 3.099 fra dykænder. Fra blishøns indkom 98 vinger, fra gæs 293, fra vadefugle 1.279 og fra måger 170. Der blev registreret fremgang i antal indsendte vinger for 19 arter og tilbagegang for 10 arter i forhold til jagtsæsonen 1998/99. De største fremgange blev konstateret for ederfugl hvoraf antallet af vinger steg med 1.391 (149%), for gråand som steg med 1.282 (78%), krikand med 576 (62%) og dobbeltbekkasin med 229 (56%). De største nedgange forekom hos sølvmåge hvor antallet faldt med 116 vinger (50%) og for hvinand med et fald på 105 vinger (24%). For de øvrige arter var der talmæssigt kun mindre frem- eller tilbagegange i antallet af indsendte vinger sammenlignet med året før. Blandt svømmeænderne var ynglesæsonen i 1999 over gennemsnittet for gråand og under gennemsnittet for spidsand, pibeand, krikand og skeand. Blandt dykænderne havde ederfugl og hvinand en ynglesæson omkring eller lidt over middel, mens den for sortand og toppet skallesluger var under gennemsnittet af de foregående 17 år. Af de øvrige andearter indkom der for få vinger til at ynglesæsonen i 1999 kunne belyses. Grågås og dobbeltbekkasin havde i 1999 en ynglesæson under gennemsnittet, mens skovsneppens var omkring gennemsnittet af de foregående år. Den tidsmæssige fordeling af indsendte vinger fra svømmeænder var som i de foregående sæsoner. Blandt dykænderne afveg ederfuglens tidsmæssige fordeling ved at være mere jævnt fordelt gennem jagtsæsonen end i tidligere år undtagen i den sidste halvdel af februar, hvorfra dens vingeandel udgjorde 36%. For de øvrige dykænder afveg den tidsmæssige fordeling af indsendte vinger ikke væsentligt fra tidligere år. Den tidsmæssige fordeling af indsendte vinger fra dobbelt- og enkeltbekkasin samt skovsneppe var også sammenfaldende med fordelingerne i de foregående år. Jagtudbyttets køns- og alderssammensætning afspejler tydeligt efterårsbestandenes sammensætning og ændringer gennem jagtsæsonen. For pibeand og krikand udgør gamle hanner og hunner forholdsvis større andele af jagtudbyttet i begyndelsen af jagtsæsonen end senere, mens det omvendte gør sig gældende for ederfugl, hvoraf gamle fugle andrager op mod 90% af udbyttet i februar. De indsendte oplysninger om anvendte jagtformer viste, at 86% af pibeænderne og 95% krikænderne blev nedlagt ved trækjagt, især under aften- og morgentræk. Af pibeænderne blev a af de fugle, der blev skudt på morgentræk, nedlagt fra skydepram. Af gråand blev 76% nedlagt ved trækjagt og 17% på opfløj. Lokkefugle anvendtes overvejende i forbindelse med morgentrækjagt, hvorunder 65% af pibeænderne og 36% af krikænderne blev nedlagt ved brug af lokkefugle. På aftentræk blev 23% af pibeænderne og kun 9% af krikænderne skudt for lokkefugle. Blandt dykænderne blev 95% af hvinænderne skudt på træk med morgentræk som den dominerende jagtform (81%). Praktisk talt alle de hvinænder, der blev skudt på morgentræk, blev nedlagt ved brug af lokkefugle og halvdelen blev skudt fra skydepram. Af ederfuglene blev 29% skudt på træk og 71% ved jagt fra motorbåd eller motorpram. Alle gæs blev nedlagt på morgentræk, idet gåsejagt kun var tilladt indtil kl. 11. Blandt vadefuglene blev 48% af dobbeltbekkasinerne nedlagt i forbindelse med trækjagt og 51% ved at jæger eller hund lettede fuglene. Af skovsneppe blev 70% skudt for stående hund og 11% på klapjagter. De 70% nedlagt for stående hund er sandsynligvis for høj en andel, da vingematerialet for denne art ikke synes at være repræsentativt med hensyn til at belyse de anvendte jagtformer. Blandt måger blev 62% nedlagt på træk, 10% fra motorbåd og 3% ved lossepladser og minkfarme. Jagtudbyttet i 1998/99-sæsonen er for de arter, der er omfattet af vingeindsamlingen, beregnet ved at kombinere oplysninger fra vildt-ud-byt--testatistikken med resultater fra vingeindsamlingen. I gruppen Andre svømmeænder faldt udbyttet i 1998/99 i forhold til den foregående jagtsæson fra 94.000 til 89.000. Nedgangen skyldtes først og fremmest mindre udbytte af krikand. For spidsand og pibeand steg udbyttet sammenlignet med jagtsæsonen 1997/98. Blandt dykænderne faldt jagtudbyttet af ederfugl fra 106.000 fugle i 1997/98 til 72.000 i 1998/99, og faldet skyldtes primært en meget dårlig ynglesæson i 1998. Udbyttet af hvinand og de to skalleslugerarter var større i 1998/99 end i den foregående jagtsæson, mens der for de øvrige dykænder var tale om uændrede eller mindre jagtudbytter. Det samlede gåseudbytte var på i alt 18.000 fugle i 1998/99. Det beskedne antal indkomne vinger gjorde det ikke muligt at beregne ud byttet af de enkelte arter, men der er ikke tvivl om, at udbyttet af grågås udgør langt størsteparten af gåseudbyttet. Af dobbeltbekkasin blev der nedlagt 16.500, af enkeltbekkasin 1.500 og af skovsneppe 25.000. Af sølvmåge blev der nedlagt 32.000 og af svartbag 5.700. Det årlige udbytte af de enkelte svømmeænder har været stabilt eller stigende gennem perioden 1969-1995 undtagen for skeand. Udbyttet af denne art blev halveret gennem den angivne periode. I 1996 faldt udbyttet af alle svømmeænder til et markant lavere niveau, hvor det med undtagelse af spidsand har ligget siden. Udbyttet af spidsand er efter 1996 mere end fordoblet. Blandt dykænderne har det årlige udbytte i perioden 1966/67-1998/99 været faldende for alle arter. Mest markant har nedgangen været for troldand, som i begyndelsen af perioden blev nedlagt i antal af 30.000-40.000 fugle faldende til 2.800 i 1998/99-sæsonen. Også for sortand, fløjlsand, havlit, taffeland, bjergand og stor skallesluger er udbyttet faldet betydeligt gennem den angivne periode. For ederfugl, hvinand og toppet skallesluger har tilbagegangen i udbyttet været mindre. Nedgangen i udbyttetallene synes for de fleste arter ikke at skyldes tilbagegange i bestandene, men snarere ændrede jagttraditioner og indskrænkninger i selve jagtudøvelsen. Men for ederfugl synes der i de senere år at være sket et fald i vinterbestanden. The Danish wing survey for the 1999/2000 hunting season, carried out by the NERI Department of Coastal Zone Ecology, Kalø, received a grand total of 10,272 wings from 386 contributors, which was an increase of 3,506 wings and 50 contributors compared to the 1998/99 season. Ducks were represented by 8,432 wings with 5,333 from dabbling ducks and 3,099 from diving ducks and mergansers. A total of 98 wings were collected from Coot, 293 from geese, 1,279 from waders, and 170 from gulls. The number of returned wings increased for 19 species and decreased for 10. The largest increases were observed amongst Eider with 1,391 wings (149% up on 1998/99), Mallard with 1,282 (78%), Teal with 576 (62%), and Common Snipe with 229 (56%). The largest decreases occurred in Herring Gull with 116 wings (50%) and Goldeneye with 105 wings (24%). For the remaining species only minor changes occurred compared to the previous season. Amongst dabbling ducks the breeding season in 1999 was above average for Mallard and below average for Pintail, Wigeon, Teal, and Shoveler. Amongst diving ducks the Eider and Goldeneye had a breeding season about or a little above average, whilst Common Scoter and Red-breasted Merganser had a breeding season below average. For the remaining duck species too few wings were received to comment on the breeding season. In 1999 Greylag Goose and Common Snipe had a breeding season below average, whilst that of Woodcock was about average. The temporal distribution of dabbling duck wings contributed to the scheme was similar to the distribution in previous years. Amongst diving ducks, the temporal distribution for Eider wings deviated from the usual pattern with a more or less equal distribution throughout the hunting season except for the second half of February where the Eider proportion constituted 36% of all wings. The temporal distributions of wings from snipes and Woodcock were similar to the distributions in previous years. The sex and age composition of the bag clearly reflects the composition of the populations present in Denmark during the hunting season. For Wigeon and Teal, adult males and females constitute a relatively larger proportion of the bag at the beginning of the hunting season than later, in contrast to the Eider for which adult birds constitute up to 90% of the bag in February. Information on hunting methods showed that 86% of Wigeon and 95% of Teal were bagged during flight hunting, especially during late evening and early morning flights. A third of the Wigeon bagged during early morning flight were shot from punts. Of Mallard 76% were taken in flight hunting, and 17% were flushed birds. Use of decoy birds was most frequent to early morning flight hunting. Thus, 65% of Wigeon and 36% of Teal were obtained using decoy birds. During late evening flight, 23% of Wigeon and only 9% of Teal were bagged using decoy birds. Amongst diving ducks, 95% of Goldeneye were shot in flight hunting with early morning flight hunting being predominant (81%). Nearly all Goldeneye bagged during early morning flight were obtained using decoy birds, and half of them were shot from punts. Of the Eider 29% were shot in flight hunting, and 71% from small and medium-sized motor boats. Nearly all geese were bagged during early morning flight as goose hunting was only permitted until 11 a.m. Amongst the waders, 48% of Common Snipe were bagged in flight hunting, and 51% by the use of pointers flushing the birds. In comparison, 70% of Woodcocks were bagged by the use of pointers, and 11% by hunting with beaters. Amongst gulls, 62% were shot during flight hunting, 10% from medium-sized motor boats, and 3% on rubbish dumps and mink farms. The total bag for the 1998/99 season for all species included in the wing survey was calculated based on information from the official bag statistics and combined with the results from the wing survey. The bag of the group Other dabbling ducks decreased from 94,000 in 1997/98 to 89,000 in 1998/99. The decrease was primarily caused by a lower bag of Teal. The bag of Pintail and Wigeon increased compared to the previous season. Amongst diving ducks the Eider bag decreased from 106,000 birds in 1997/98 to 72,000 in 1998/99; the decrease was primarily due to a poor breeding season in 1998. The bags of Goldeneye and Mergansers were higher than in the previous season, whereas the bag of the other species in the group Other diving ducks either did not change or dropped. In 1998/99 the total bag of the group Geese was 18,000 specimens. Due to the few goose wings received it was not possible to calculate the bag of the specific species included in the group. However, the Greylag Goose constituted the vast majority of the Geese bag. The bag of the group Snipes comprised 16,500 Common Snipe and 1,500 Jack Snipe. The Woodcock bag increased by 3,000 to a total of 25,000 birds. Amongst the gulls Herring Gull (32,000) was most frequently shot followed by Greater Black-backed Gull (5,700). Until 1995 the annual bag of duck species, which has been calculated since the late 1960s, has for dabbling ducks shown stable or increasing trends for all species except for Shoveler of which the bag has diminished by one half. In 1996 the bag of all dabbling ducks decreased and stabilised at a lower level except for Pintail of which the bag has again recovered. Amongst the diving ducks the annual bag has been decreasing for all species during 1966-1998. The bags of Tufted Duck, Pochard, and Scaup have decreased by up to 90%, and all three species have generally lost their sporting importance. The smaller bags of these species do not reflect decreases in their populations, but rather seem to have been caused by changes in hunting traditions and restrictions on the hunting methods. However, country-wide counts performed in the winter of 1999/2000 indicate a general decrease of the Eider population in Danish waters.