| Summary: | Stabile isotoper (δ15N og δ13C) er et valideret og effektivt værktøj i økologiske studier. δ15N signalet i prædatorer beriges typisk med 3-4 ‰ i forhold til deres bytte, og således kan δ15N værdien bruges som et integreret mål for organismens trofiske position. Samme berigelse ses ikke for δ13C signalet, men dette kan i stedet bruges som en proxy for oprindelsen af den energi, som ernærer fødenettet (bentisk vs. pelagisk) og endvidere relateres til vandmasserne. δ15N og δ13C værdier blev brugt til at undersøge fødenetstrukturen i de kystnære Grønlandske farvande samt dokumentere eventuelle ændringer. Tolv repræsentative arter blev udvalgt fra alle trofiske niveauer til beskrivelse af fødenettet. Tidligere studier har vist at der muligvis sker en parallelforskydning af hele fødenettet, således der ses forskelle, som ikke er relateret til føden. Til belysning af dette blev særligt δ13C anvendt. Foreløbige resultater indikerer, at i individer fra samme art, som må forventes at have samme fødebiologi, ses et breddegradsrelateret skifte på op til 2 ‰ i δ15N værdier og disse er tilsyneladende sammenfaldende med ændringer i δ13C værdier, som indikerer at forskelle i det isotopiske basisniveau influerer på det relative niveau af hele fødenettet. Sådanne resultater vil have implikationer for andre studier, som benytter stabile isotoper til belysning af økologiske spørgsmål i Grønland samt andre studier, som indsamler prøver på relativ stor geografisk skala.
|
|---|