| Summary: | Kapitlet belyser betydningen af social støtte for sundhed ud fra forskning og teori samt ud fra projektet Paamiut Asasara, der skabte trivsel og social sundhed gennem samhørighed, deltagelse, social støtte og øget lighed i adgangen til ressourcer og deltagelse. Det viser at et lokalsamfund kan skabe bedre trivsel gennem en fælles læringsproces der fremmer engagement og styrker det sociale netværk. Det belyses at sociale relationer er indlejrede i strukturelle og kulturelle (diskursive, symbolske) forhold, men de er også i sig selv en del af udviklingen i et lokalsamfund og kan påvirkes og formes gennem fælles valg, beslutninger og praksisser. Kapitlet tager afsæt i WHOs brede og positive sundhedsbegreb og viser dettes anvendelse her i Grønland og i Arktis med befolkningsmæssig tætte samfund med mulighed for at styrke trivsel og den mental helse gennem social integration i lokalsamfundet, netop fordi vi her ser en høj grad af helhed af kultur, socialt liv, arbejdsliv, bolig og familieliv inden for lokalsamfundet som geografisk enhed.
|
|---|