Anskydning af vildt:Status for undersøgelser 1997-1998
Denne rapport behandler følgende punkter i forhold til Miljø- og Energiministeriets opbygning af viden om anskydning af vildt: 1. Undersøgelser af omfanget af anskydninger for en række vildtarter, udover de fire, der oprindeligt blev behandlet i Danmarks Miljøundersøgelsers temarapport fra november...
| Main Authors: | , , , , |
|---|---|
| Format: | Book |
| Language: | Danish |
| Published: |
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
1998
|
| Subjects: | |
| Online Access: | https://pure.au.dk/portal/da/publications/anskydning-af-vildt(b01cd360-7e9c-11dd-a5a8-000ea68e967b).html http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR233.pdf |
| Summary: | Denne rapport behandler følgende punkter i forhold til Miljø- og Energiministeriets opbygning af viden om anskydning af vildt: 1. Undersøgelser af omfanget af anskydninger for en række vildtarter, udover de fire, der oprindeligt blev behandlet i Danmarks Miljøundersøgelsers temarapport fra november 1996. 2. Opfølgning af handlingsplanen for kortnæbbet gås, med henblik på at monitere effektiviteten af de foreslåede tiltag. 3. Undersøgelser af omfanget af såkaldte 'alvorlige anskydninger'. 4. Undersøgelser af risikoen for anskydninger ved forskellige jagtformer. Rapporten bygger på materiale indsamlet i samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. Desuden har Danmarks Jægerforbund og en række andre institutioner, organisationer og enkeltpersoner bidraget til undersøgelserne. Omfanget af anskydninger for forskellige vildtarter I februar 1998 blev 127 gråænder, indfanget på en lokalitet i Jylland, røntgenfotograferet. Der blev konstateret 25 fugle (20%) med hagl. Selv om dette resultat er foreløbigt, stemmer det godt overens med andre undersøgelser af gråand, udført i USA, Canada og Frankrig. Fasaner blev undersøgt april-juni 1997 på i alt fire lokaliteter, hvor der foregår udsætninger og intensiv jagt. Ud af 400 røntgenfotograferede fugle havde 24 (6%) hagl i kroppen. Oplysninger om udsætning og årligt antal nedlagte fugle muliggjorde en vurdering af ratioen mellem anskudte og nedlagte fugle, der maksimalt har kunnet være 1:12,5 og minimalt 1:30. Det konkluderes, at ved fasanjagt på lokaliteter med udsætning og intensiv jagt er omfanget af anskydning af en lavere størrelsesorden, end konstateret for gæs og ederfugle. I alt 105 råbukke fra 20 forskellige distrikter blev røntgenfotograferet maj-juli 1997. Der blev konstateret 6 individer (5,7%) med hagl i kroppen. En præcis vurdering af anskydningsratioen ved hagljagt på rådyr er ikke mulig ud fra dette foreløbige materiale. Indtil videre er 65 trafikdræbte ræve indsamlet og undersøgt. Af disse havde 9 hagl. I alt 48 af dyrene stammede fra større byer/for-stæ-der, og ud af disse havde 2 hagl. Af de resterende var 16 fra land-distrikter i Jylland og på Sjælland, og ud af disse havde 6 hagl. Forskellen mellem by- og landdistrikter er statistisk signifikant. Der kan ikke drages yderligere konklusioner for arten, før der foreligger et større materiale fra landdistrikterne. Af de samlede resultater kan det således konkluderes, at omfanget af anskydninger under kommercielle fasanjagter er væsentligt mindre end for andre undersøgte arter. Det må til gengæld formodes, at omfanget af anskydninger ved jagt på svømmeænder kan være forholdsvist højt. Det er for indeværende for tidligt at udtale sig om pattedyr. Opfølgende undersøgelser af kortnæbbet gås I alt 342 kortnæbbede gæs blev indfanget og undersøgt i marts 1998. Resultaterne af gennemlysning viste et statistisk signifikant fald i andelen af gæs med hagl i kroppen i forhold til undersøgelser i perioden 1990-1996. For gæs i deres første leveår faldt andelen fra 25% til 11%, mens den for ældre gæs faldt fra 36% til 27%. Faldet i andelen af gæs med hagl i kroppen kan være et resultat af de kampagner til forebyggelse af anskydning af vildt, der er iværksat af henholdsvis Miljø- og Energiministeriet og Danmarks Jægerforbund. En analyse af resultatet viser imidlertid, at dette ikke kan være den fuldstændige forklaring. Kampagnerne har i foråret 1998 kun haft en enkelt jagtsæson at virke i, og det kan beregnes, at det observerede fald i andelen af gæs med hagl i kroppen kun ville være muligt, såfremt der slet ikke var blevet anskudt kortnæbbede gæs i sæsonen 1997/98. Dette modsiges direkte af de konstaterede 11% 1-årige gæs med hagl. En alternativ mulighed er, at et faldende vildtudbytte kan have påvirket andelen af gæs med hagl i kroppen. Undersøgelser af alvorlige anskydninger af ederfugl Der blev i perioden december 1997-februar 1998 gennemført en undersøgelse af ederfugle, nedlagt med hagl i størrelse #BB. Disse hagl har en diameter på 4,6 mm og er ikke tilladt til normal jagt i Danmark. De lader sig således med sikkerhed skelne fra hagl indskudt ved normal jagtudøvelse. I alt 71 ederfugle blev nedlagt med #BB-hagl ved kysterne omkring Djursland. Af disse var 34 såkaldte 'dykkere', dvs. fugle, der søger at undslippe en motorbåd ved dykning, mens 37 fugle, der enten lettede fra vandet eller fløj forbi motorbåden, blev nedlagt som kontrol. Af de 34 dykkere havde 23 (68%) hagl i kroppen, mens 13 (35%) ud af 37 flyvende ederfugle havde hagl. Forskellen er statistisk signifikant. Dykkende fugle havde et mindre gennemsnitligt mave- og tarm-indhold end flyvende, og det kan dermed udelukkes, at årsagen til at de søgte at undslippe ved dykning - i stedet for at lette fra vandet - var, at de havde ædt umiddelbart forinden. Disse resultater viser, at nedlæggelse af ederfugle med hagltyper, der kan identificeres på røntgenfotografier, kan bruges som en metode til monitering af alvorlige anskydninger hos dykænder. Det kan dermed også formodes, at denne fremgangsmåde vil kunne anvendes for en række andre vildtarter. Undersøgelser af forskellige jagtformer I 1996 og 1997 gennemførte DMU observationer af jagt på kortnæbbede gæs på vestjyske lokaliteter. Undersøgelserne omfattede to jagtformer, henholdsvis 1) jagt på gæs, når disse er på morgentræk fra overnatningspladser på vandet og 2) jagt på gæs, når disse lander på marker for at fouragere. I alt 31 gæs blev observeret nedlagt og opsamlet, mens 8 alvorligt anskudte gæs ikke blev opsamlet. Disse tal svarer til 0,26 alvorligt anskudt, uopsamlet gås pr. nedlagt, et tal, der er sammenligneligt med resultater fundet i USA (såkaldt 'crippled, non-retrieved loss'). Der var markante forskelle i skudafstandene for de to jagtformer. I 1996 forbrugtes 8,0 skud pr. nedlagt gås, og i 1997 8,7 skud. En undersøgelse af skumringsjagt på gråænder blev gennemført september-december 1997. Undersøgelsen var tilrettelagt, så både øvede og uøvede jægere deltog. Der blev sammenlagt observeret 240 skudafgivelser, der resulterede i nedlæggelse af 66 ænder, hvilket svarer til et patronforbrug på 3,6 pr. nedlagt and. Derudover blev 37 ænder bedømt som truffet, uden at de blev bragt til jorden ved skuddet, svarende til en ratio på ca. 0,56 lettere anskudt and pr. nedlagt. Patronforbruget pr. nedlagt and faldt med lysstyrken, fra 4,7 patroner ved fuldt eller næsten fuldt dagslys til 3,0 ved de seneste skudafgivelser, ca. 5 kvarter efter solnedgang. På samme måde faldt ratioen mellem ænder bedømt hhv. let anskudte og nedlagte fra 1:1 ved fuldt dagslys til 0,3:1 ved de senest afgivne skud. Det kan konkluderes, at jagtudøvelsen forbedres efterhånden som lyset aftager, både hvad angår patronforbrug og antallet af bedømte anskydninger pr. nedlagt and. Den væsentligste årsag hertil er, at skudafstanden falder med lysstyrken. Ved solnedgang var den gennemsnitlige skudafstand 27 m, aftagende til ca. 15 m 75 minutter senere. Samtidig viste resultaterne en klar forringelse af resultatet af skudafgivelsen, når afstanden forøges. En undersøgelse af motorbådsjagt på ederfugl blev indledt i januar og februar 1998. I undersøgelsen indgik udelukkende erfarne jægere. Undersøgelsen tilvejebringer derfor et mål for, hvor godt havjagt kan udøves under optimale betingelser og af erfarne jægere. Ved undersøgelsen er indtil videre observeret afgivelse af 141 skud til ederfugle. Disse resulterede i 35 dødskudte fugle samt 27 såkaldte 'dykkere', dvs. fugle, der stadig er ved bevidsthed efter at være bragt ned af skuddet, og som efterfølgende søger at undslippe jægeren ved dykning. Til sådanne fugle må afgives såkaldte fangstskud. Disse er ikke medregnet i patronforbruget. Forsøgspersonerne var instrueret i at affange det størst mulige antal dykkere, hvilket resulterede i nedlæggelse af 21 ud af de 27 fugle. Sammenlagt blev der derfor nedlagt 56 ederfugle ved afgivelse af 141 skud, hvilket svarer til et patronforbrug på 2,5 pr. nedlagt fugl. Samtidig blev det vurderet, at 15 fugle blev lettere anskudt. Disse tal er dog totaltal, der inkluderer et antal skud afgivet på afstande over 35 m. Hvis man begrænser materialet til skud afgivet på afstande indenfor den maksimale anbefalede skudafstand i de jagtetiske regler (35 m), blev der leveret 44 fugle ved afgivelse af 101 skud, hvilket svarer til et patronforbrug på 2,3 pr. leveret fugl, mens 8 lettere og 6 alvorligere anskudte fugle ikke blev opsamlet. I forhold til de tidligere beregnede ratioer på ca. 1 lettere anskudt fugl pr. nedlagt svarer de foreløbige resultater af undersøgelsen altså til, at anskydningsratioen i princippet kan nedbringes til ca. 0,18 pr. nedlagt fugl, eller en ratio på ca. 1:6. Dette ville i store træk svare til en reduktion på 85% eller mere i forhold til de tidligere resultater. Teoretisk må det vurderes, at dette på langt sigt ville kunne resultere i, at 3-4% af de 3-årige og 7-8% af de ældre ederfugle havde hagl i kroppen. I disse tal er alvorlige anskydninger dog ikke inkluderet. Skudafstande og jagtformer Både for kortnæbbede gæs, gråænder og ederfugle blev der fundet klare sammenhænge mellem skudafstand og risikoen for anskydning. Samtidig var der markante forskelle mellem de observerede skudafstande ved forskellige jagtformer. Ved skumringsjagt på gråænder var de hyppigste skudafstande 20-25 m, mens de ved motorbådsjagt på ederfugl var 30-35 m. Der var også betydelige forskelle i skudafstande mellem de to observerede jagtformer på kortnæbbede gæs. Ved jagt på gæs, der fløj ind til fouragering på marker blev ca. 60% af skuddene afgivet på afstande under 30 m, mens det ved jagt under udflyvning fra overnatningspladser var mindre end 15% af skuddene, der blev afgivet på afstande under 30 m. Samlet må det vurderes, 1) at risikoen for anskydninger forøges markant ved større skudafstande, 2) at det i alle tilfælde er af kritisk betydning, at de anbefalede maksimale skudafstande overholdes, og 3) at skudafstanden er den væsentligste, men ikke den eneste årsag til anskydninger. * |
|---|