Erfaringer med fangstforsøg af ulv i perioden 2019-2020
I 2017 ynglede ulven (Canis lupus) i Danmark for første gang i nyere tid (Sunde& Olsen, 2018). Etableringen af en ulveflok og forventningen om en yderligere bestandstilvækst af ulv i Danmark, foranledigede et lokalt såvel som nationalt ønske om at igangsætte GPS-mærkning af ulve i Danmark med he...
| Main Authors: | , , |
|---|---|
| Format: | Other/Unknown Material |
| Language: | Danish |
| Published: |
2020
|
| Subjects: | |
| Online Access: | https://pure.au.dk/portal/da/publications/erfaringer-med-fangstforsoeg-af-ulv-i-perioden-20192020(5d9daf80-ab73-4342-9165-36e35aadc7ec).html https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notatet_2020/N2020_84.pdf |
| Summary: | I 2017 ynglede ulven (Canis lupus) i Danmark for første gang i nyere tid (Sunde& Olsen, 2018). Etableringen af en ulveflok og forventningen om en yderligere bestandstilvækst af ulv i Danmark, foranledigede et lokalt såvel som nationalt ønske om at igangsætte GPS-mærkning af ulve i Danmark med henblik på at opnå bedre viden om deres generelle økologi og adfærd, ikke mindst i forhold til mennesker og tilhørende infrastruktur.I forbindelse med et projekt støttet af Aage V. Jensens Naturfond, ansøgte Aarhus Universitet (AU) i februar 2018 Miljøstyrelsen (MST) om en toårig dispensation til at iværksætte et pilotforsøg med fangst og GPS-mærkning af ulve i Danmark. Ansøgningen omfattede fod-fælder (gummi-beklædte fodsakse,”softcatch”) som den primære fangstmetode, der internationalt anvendes som standardmetoden til levende fangst af ulv i områder uden dyb sne. I august 2018 gav MST AU dispensation til fangst og GPS-mærkning af ulve i Danmark, dog ikke med brug af softcatch-fælder. Fangstforsøgene har derfor alene omhandlet de to sekundære metoder, permanente fangstanlæg og ’fladry’-metoden.I det følgende, evalueres erfaringerne med disse to metoder i de to fangstsæsoner(2019-2020) efter dispensationen blev givet. |
|---|