Sne, is og 35 graders kulde:Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland?

Temarapport fra DMU 41 2002; FORORD: Stort klimaprojekt i Nordøstgrønland. En langsigtet overvågning af miljø og natur samt en lang række forskningsprojekter skal hjælpe os til at få bedre kendskab til effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland. Det gælder både de naturlige klimasvingninger som...

Full description

Bibliographic Details
Other Authors: Meltofte, H.
Format: Book
Language:Danish
Published: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2002
Subjects:
Online Access:https://pure.au.dk/portal/da/publications/sne-is-og-35-graders-kulde(4e45b7a0-7e9d-11dd-a5a8-000ea68e967b).html
http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_temarapporter/rapporter/Tema41.pdf
Description
Summary:Temarapport fra DMU 41 2002; FORORD: Stort klimaprojekt i Nordøstgrønland. En langsigtet overvågning af miljø og natur samt en lang række forskningsprojekter skal hjælpe os til at få bedre kendskab til effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland. Det gælder både de naturlige klimasvingninger som altid er foregået, og den forventede menneskeskabte temperaturstigning som forventes at blive særlig udtalt i Arktis. Klimaændringerne i den særlige højarktiske zone kan blive så omfattende at store dele af denne zone forsvinder inklusive det unikke plante- og dyreliv der findes her. Vores del af arbejdet - det biologiske overvågningsprogram BioBasis - følger udviklingen blandt planter og dyr i et stort undersøgelsesområde ved Zackenberg Forskningsstation i det centrale Nordøstgrønland. Overvågningen omfatter her registreringer år ud og år ind af de samme forhold i naturen. I vores arbejde er det alt fra udvekslingen af kultveilte mellem tundraen og atmosfæren til antallet af moskusokser der udnytter undersøgelsesområdet. Men BioBasis er meget mere end naturovervågning. Sammen med andre over vågningsprogrammer og forskningsprojekter i området håber vi ikke alene at kunne svare på hvad der sker, men også hvad der vil ske i forskellige dele af Arktis. Vi bruger såkaldt integreret overvågning til at få styr på hvad der sker med de enkelte planter og dyr i undersøgelsesområdet og hvorfor. Integreret overvågning betyder i praksis at vi har sensorer inde så mange steder i økosystemet at vi kan måle mange ting samtidig. Det gør os i stand til at opbygge modeller for hvordan klimaeffekter på én organisme kan brede sig til hele økosystemet. Ved hjælp af den viden vil vi kunne opbygge modeller for hvordan økosystemet fungerer og i sidste ende forudsige hvordan forskellige arktiske områder vil reagere på de forventede klimaændringer. Temarapporten består af tre indledende kapitler der sætter scenen for hele projektet og dets muligheder. Derefter følger en rækkecase-stories hvor vi behandler udvalgte elementer i økosystemet ud fra de 6-7 års data vi har indsamlet indtil nu. Det er ikke altid lige let læsning! Vi har prøvet at skrive så let forståeligt som muligt, men sværhedsgraden svinger meget fra kapitel til kapitel. Til sidst i hvert kapitel har vi forsøgt at sammenfatte hvad vi med alle mulige forbehold mener at kunne sige allerede nu om hvilken retning forholdene for planter og dyr vil udvikle sig, såfremt klimaet ændrer sig som forudsagt. I denne rapport koncentrerer vi os om den terrestriske økologi - dvs. den på land. Et tilsvarende arbejde beskæftiger sig med de processer der foregår i landskabet - permafrost, iskiler, jordflydning, vandkemi, sedimenttransport i elvene osv. Endelig beskæftiger et stort forskningsprogram sig med hvad der foregår i det marine miljø i området. Det terrestrisk-biologiske overvågningsprogram BioBasis har alle årene været finansieret af den danske regerings arktiske miljøprogram, Dancea, under Miljøstyrelsen. Siden 1998 har programmet været udført af Danmarks Miljøundersøgelsers Afdeling for Arktisk Miljø. BioBasis er et af Danmarks bidrag til det internationale klimaprogram under Arctic Environmental Protection Strategy hvor delprogrammerne Arctic Monitoring and Assesment Programme og Conservation of Arctic Flora and Fauna tager sig af hhv. miljøovervågningen og forvaltningen af de levende ressourcer. Ib Johnsen, Peter J. Aastrup og Annelise Holstebroe takkes for kritisk gennemlæsning af manuskripterne. Også tak til Hadley Centre for Climate Prediction and Research og American Meteorological Society for tilladelse til reproduktion af illustrationerne hhv. til fi gur 1 og boks 2. En ordforklaring findes bagerst i rapporten.