Flere spættede sæler får lungeorm

I Danmark er spættet sæl (Phoca vitulina) den mest udbredte sælart, og den forekommer særligt talstærkt i Vadehavet, Limfjorden og Kattegat. Den vejer typisk 80-125 kg, idet hannen dog er lidt større end hunnen. Ud over periodevise epidemier af sælpest, der ramte sælbestandene i 1988 og 2002, udgør...

Full description

Bibliographic Details
Main Authors: Alstrup, Aage Kristian Olsen, Jensen, Lasse Fast, Jensen, Trine Hammer
Format: Article in Journal/Newspaper
Language:Danish
Published: 2014
Subjects:
Online Access:https://pure.au.dk/portal/da/publications/flere-spaettede-saeler-faar-lungeorm(2f2c91c0-3e14-427e-b4fa-b8558401f3b1).html
Description
Summary:I Danmark er spættet sæl (Phoca vitulina) den mest udbredte sælart, og den forekommer særligt talstærkt i Vadehavet, Limfjorden og Kattegat. Den vejer typisk 80-125 kg, idet hannen dog er lidt større end hunnen. Ud over periodevise epidemier af sælpest, der ramte sælbestandene i 1988 og 2002, udgør lungeorm i dag en væsentlig dødsårsag for spættede sæler. Lungeorm blev ellers tidligere blot betragtet som sporadiske fund hos de obducerede sæler. Sådan er det ikke mere, idet lungeorm nu findes hos over halvdelen af de obducerede dyr. Også den anden hjemmehørende sælart, nemlig gråsælen (Halichoerus grypus), kan have lungeorm, men sandsynligvis kan de meget lettere leve med parasitten. Lungeorm regnes som en af de væsentligste dødsårsager hos unge spættede sæler, mens individer over et år sjældent er inficeret med lungeorm af betydning. Den voldsomme stigning fra især 1990´erne til i dag kendes også fra andre lande, blandt andet Tyskland og Holland. Lungeormene hos de danske spættede sæler fordeler sig primært på to arter af nematoder, der begge sætter sig i luftvejene hos sælerne, nemlig Otostrongylus circumlitus og Parafilaroides gymnurus. Førstnævnte ses lejlighedsvis også i højre hjerteventrikel. Sekundære bakterielle pneumonier komplicerer ofte lungeormsinfektionen og kompromitterer luftvejene, hvorved dykning efter føde bliver hæmmet. Dyret svækkes derfor forholdsvist hurtigt. Sådanne afmagrede unger af spættet sæl med respirationsvanskeligheder støder man jævnligt på i efterårsmånederne langs de danske strande. Det kan ligne sælpest, men sælpest ses meget sjældent og har ikke været konstateret i Nordeuropa siden år 2002.