Fosfor i jord og vand:Udvikling, status og perspektiver

• Main Authors: Kronvang, B., Iversen, H. L., Jørgensen, J. O., Paulsen, I., Jensen, J. P., Conley, D. J., Ellermann, T., Laursen, K. D., Wiggers, L., Flindt Jørgensen, L., Stockmarr, J.
• Format: Book
• Language: Danish
• Published: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2001
• Subjects: National Environmental Research Institute
• Online Access: https://pure.au.dk/portal/da/publications/fosfor-i-jord-og-vand(2e9c8dc0-7e9d-11dd-a5a8-000ea68e967b).html; http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR380_samlet.p df

SAMMENFATNING Fosfor overvåges i vandmiljøet I NOVA-2003 (Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet) sker der en løbende overvågning af fosforforureningen i atmosfære, grundvand, vandløb, søer, fjorde og havområder. De omfattende data herfra samt fra forskning og amternes miljøtilsyn er hovedgrundlaget for denne temarapport om fosfor fra Danmarks Miljøundersøgelser. Overvågningsdata giver mulighed for både at opgøre kilderne til fosfor, forureningen med fosfor i de forskellige vandområder og de økologiske effekter heraf. Overvågningsdata udgør oftest grundlaget for indsats hvis målsætningen for et vandområde ikke er opfyldt. Fosfor får stadig større betydning for tilstanden i vandmiljøet Danmark har næsten løst problemet med forurening af vandområder med organisk stof og næringssalte fra spildevand og er godt på vej med en reduktion af kvælstof fra markerne. Derimod er der ikke sket nogen reduktion i fosforudvaskningen fra de dyrkede arealer, som nu er den største kilde til forforbelastningen af vore vandområder. Det har i mange år været gængs viden at fosfor er det vigtigste begrænsende næringsstof for væksten af alger i de danske søer. I vandløb har fosfor derimod ikke særlig stor betydning for de økologiske forhold fordi der er en meget stor transport gennem systemerne. Fosfor er dog begrænsende for væksten af bundlevende alger i foråret. I fjorde og kystvande har kvælstof oftest været begrænsende for algevæksten undtagen i korte perioder af foråret i nogle fjorde. Det har ændret sig i de sidste 10 år. Den store reduktion af fosforudledninger fra byer og industri har nu medført at fosfor er blevet mere begrænsende for algevækst i fjorde og kystvande. Dette kan blive modvirket hvis fosforudledningen fra andre kilder - herunder især landbruget - stiger i de kommende år. Hvor kommer fosfor fra - kildernes betydning Kilderne til fosforforureningen af det danske vandmiljø har ændret sig betydeligt siden 1989. Punktkilderne, dvs. byernes renseanlæg, industrier, dambrug og spredt bebyggelse, udgjorde i 1989 næsten 90 % af den samlede fosfortilførsel til havet. I 1999 var andelen reduceret til ca. 40 %. I samme periode er betydningen af fosfortabet fra dyrkede arealer til ferskvand derfor også steget fra at udgøre omkring 20 % i slutningen af 1980'ere til omkring 50 % i slutningen af 1990'erne. OM TEMARAPPORTEN Fosfor er et nødvendigt næringsstof for planter og dyr. Men et for højt indhold af fosfor kan have negativ indflydelse på natur- og miljøtilstanden i vandmiljøet. For meget fosfor forårsager en øget algevækst der påvirker naturtilstanden i negativ retning især i søer og fjorde. I 1987 blev den første Vandmiljøplan vedtaget med en målsætning om reduktion af fosfortabet til de ferske og marine vandområder med 80%. Hvad angår fosfor var tiltagene i Vandmiljøplanen rettet mod udledningerne fra gårde (gårdbidrag) og fra punktkilder, det vil sige spildevand fra byer og industri. Med Dambrugsbekendtgørelsen fra 1989 blev fosforudledningerne fra dambrug også reguleret. Samtidig med vedtagelsen af Vandmiljøplanen blev der igangsat en landsdækkende overvågning af fosforudledningerne fra de forskellige kilder og fosforindholdet i grundvand, vandløb, søer, fjorde og det åbne hav (NOVA). Denne temarapport giver en status for hvordan forureningen med fosfor i jord og vand har udviklet sig i Danmark. Rapporten gennemgår hvor meget udledningerne af fosfor fra punktkilderne til de ferske og marine vande er reduceret. I rapporten gennemgås også udviklingen i landbrugets anvendelse af fosfor i handels- og husdyrgødning og ophobning i landbrugsjorden. Et fosforoverskud i landbrugsjorden kan resultere i tab til grundvand og overfladevand. På baggrund af målingerne i de særlige Landovervågningsoplande under NOVA programmet belyser vi hvor meget fosfor der tabes fra landbrugsjord til vandmiljøet. Resultaterne af belastningerne af vandmiljøet med fosfor fra forskellige kilder opgør vi ved at dokumentere udvikling og tilstand med hensyn til fosforindholdet i vandløb, søer, fjorde og åbne hav. Vi ser på de økologiske effekter af fosfor i vandmiljøet og til slut beskriver vi i udvalgte eksempler hvad der skal til for at forbedre tilstanden i søer og fjorde. * ENGLISH SUMMARY AND CONCLUSIONS Phosphorus in the aquatic environment is regularly monitored In Denmark, phosphorus pollution of the atmosphere, groundwater, watercourses, lakes, estuaries and marine waters is continually monitored under NOVA-2003, the Danish Aquatic Monitoring and Assessment Programme. The comprehensive data generated by the monitoring programme together with research findings and data from environmental supervision by the Counties comprise the main foundation for this National Environmental Research Institute report on phosphorus. The monitoring data enable determination of the sources of the phosphorus, the degree of phosphorus pollution in the various water bodies and the ecological effects thereof. The monitoring data usually serves as the basis for remedial measures in cases where the quality objective for a water body is not met. The impact of phosphorus on the aquatic environment is gaining in significance Denmark has nearly solved the problem of nutrient and organic matter pollution of the aquatic environment from wastewater and is well on the way to reducing nitrogen loading from farmland. In contrast, however, no reduction has been achieved in phosphorus leaching from cultivated land, which now comprises the greatest source of phosphorus loading of the Danish aquatic environment. For many years it has been commonly known that phosphorus is the main limiting nutrient for algal growth in Danish lakes. In watercourses, in contrast, phosphorus is of no great significance for ecological conditions because there is considerable transport through the systems. Phosphorus does limit the growth of benthic algae in the spring, however. In estuaries and coastal waters, algal growth has usually been limited by nitrogen except during brief periods in the spring in some estuaries. This has changed over the past 10 years. As a result of the major reductions achieved in phosphorus discharges from urban areas and industry, phosphorus has now become increasingly limiting for algal growth in estuaries and coastal waters. This can be counteracted if phosphorus discharges from other sources - in particular from agriculture - increase in the coming years. Where does phosphorus come from - the significance of the various sources The sources of phosphorus pollution of the Danish aquatic environment have changed considerably since 1989. The point sources, i.e. urban wastewater treatment plants, industries, freshwater fish farms and sparsely built-up areas, accounted for almost 90% of total phosphorus input to the sea in 1989, whereas the figure had decreased to approx. 40% by 1999. During the same period phosphorus loss from cultivated areas to inland waters has increased from around 20% of the total at the end of the 1980s to around 50% at the end of the 1990s.