Vingeindsamling fra jagtsæsonen 2001/2002 i Danmark

• Main Author: Clausager, I.
• Format: Book
• Language: Danish
• Published: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2002
• Subjects: jagtmetoder; jagtudbytte; vingeindsamling; ænder; gæs; bekkasiner; blishøne; vadefugle; måger; Faldet; Neri; Synes; Woodcock; dobbeltbekkasin; Ederfugl; Shoveler; velvet scoter; bjergand; fløjlsand
• Online Access: https://pure.au.dk/portal/da/publications/vingeindsamling-fra-jagtsaesonen-20012002-i-danmark(292f64c0-7e9d-11dd-a5a8-000ea68e967b).html; http://www.dmu.dk/1_Om_DMU/2_afdelinger/3_kyst/publikationer/FagRap403.pdf

Fra jagtsæsonen 2001/02 indsendte 410 jægere i alt 11.202 vinger til DMU, Kalø. Det var 916 flere vinger der indkom fra seks færre jægere end i jagtsæsonen 2000/01. Der blev indsendt 8.960 andevinger hvoraf 6.192 kom fra svømmeænder og 2.768 fra dykænder. Fra blishøns indkom 64 vinger, fra gæs 280, fra vadefugle 1.656 og fra måger 242. Der blev registreret fremgang i antal indsendte vinger for 20 af de 29 undersøgte arter, tilbagegang for otte og for én art var antallet af vinger uændret i forhold til jagtsæsonen 2000/01. De største fremgange blev registreret for gråand hvoraf antallet af vinger steg med 309 (14%), for krikand med 280 (16%) og for pibeand med 235 (20%). De største tilbagegange forekom for havlit der faldt med 71 vinger (64%), for blishøne med 74 (54%) og for dobbeltbekkasin med 134 (20%). For de øvrige arter varierede antallene af indsendte vinger mindre med små frem- eller tilbagegange i forhold til jagtsæsonen 2000/01. Blandt svømmeandearterne var ynglesæsonen i 2001 over gennemsnittet for pibeand og spidsand og under gennemsnittet for gråand og krikand. Blandt dykandearterne var ynglesæsonen i 2001 under middel for ederfugl og hvinand. For de øvrige andearter indkom der for få vinger til at ynglesæsonen i 2001 kunne belyses. For grågås, dobbeltbekkasin, skovsneppe og sølvmåge var ynglesæsonen i 2001 under gennemsnittet. Oplysninger om nedlæggelsesdatoer for de fugle hvoraf der er indsendt vinger, er anvendt til at belyse jagtudbyttets tidsmæssige fordeling gennem jagtsæsonen, og den køns- og aldersmæssige fordeling af vingerne er anvendt til at belyse jagtudbyttets sammensætning gennem jagtsæsonen af dels unge og gamle fugle, dels hanner og hunner. De tidsmæssige fordelinger viste at svømmeænder og bekkasiner kom senere til Danmark end i andre år, men at de blev i længere tid end i andre år, formodentlig på grund af et meget mildt efterår. De indsendte oplysninger om anvendte jagtformer viste at 93% af pibeænderne og 75% krikænderne blev nedlagt ved trækjagt, især under aften- og morgentræk. Af pibeand blev en tredjedel af de fugle der blev skudt på morgentræk, nedlagt fra skydepram. Af gråand blev 74% nedlagt ved trækjagt og 16% på opfløj. Lokkefugle anvendtes overvejende i forbindelse med morgentrækjagt, og 69% af pibeænderne og 58% af gråænderne blev nedlagt ved brug af lokkefugle under morgentrækjagt. På aftentræk blev 16% af pibeænderne og 10% af gråænderne skudt for lokkefugle. Blandt dykandearterne blev 98% af hvinænderne skudt på træk med morgentræk som den dominerende jagtform (94%). Næsten alle de hvinænder der blev skudt på morgentræk, blev nedlagt ved brug af lokkefugle, og to tredjedele blev skudt fra skydepram. Af ederfuglene blev 28% skudt på træk og 67% ved jagt fra motorbåd eller -pram. Blandt gæssene blev 61% nedlagt på morgentræk, 16% på aftentræk og 16% på dagtræk. Blandt vadefuglearterne blev 45% af dobbeltbekkasinerne nedlagt i forbindelse med trækjagt, og 50% ved at jæger eller hund lettede fuglene. Af skovsneppe blev 73% skudt 'for stående/stødende hund' og 20% på klapjagter. At 73% af skovsnepperne skulle være nedlagt 'for stående/stødende hund' anses for urealistisk, og vingematerialet synes for denne art ikke at være repræsentativt med hensyn til at belyse de anvendte jagtformer. Blandt mågearterne blev 41% af fuglene nedlagt på træk, 24% fra motorbåd og 30% ved bl.a. minkfarme. Jagtudbyttets størrelse i 2000/01-sæsonen er for de arter der er omfattet af vingeindsamlingen, beregnet ved at kombinere oplysninger fra vildtudbyttestatistikken med resultater fra vingeindsamlingen. Denne beregning viste at jagtudbyttet af gråand i jagtsæsonen 2000/01 faldt med 13% til 638.100 fugle. I gruppen 'Andre svømmeænder' steg udbyttet i jagtsæsonen 2000/01 i forhold til den foregående jagtsæson fra 99.300 til 128.800, og fremgangen kunne først og fremmest tilskrives et større udbytte af pibeand og krikand. Blandt dykænderne faldt jagtudbyttet af ederfugl fra 95.100 fugle i jagtsæsonen 1999/2000 til 86.400 i jagtsæsonen 2000/01. Udbyttet af 'Andre dykænder' steg med 5.800 til i alt 38.800 fugle. Blandt disse tegnede hvinand sig for den største stigning med 4.500 til 17.800 fugle. Udbyttet af havlit, fløjls-and og taffeland var også større i jagtsæsonen 2000/01 end i den foregående sæson, mens det var mindre for sortand og de to skalleslugerarter. Det samlede gåseudbytte var på i alt 22.500 fugle i jagtsæsonen 2000/01. Det var det største registrerede gåseudbytte i vildtudbyttesta-ti-stik-kens 60-årige levetid. Det beskedne antal indkomne gåsevinger gjorde det ikke muligt at beregne udbyttet af de enkelte arter, men udbyttet af grågås udgør størstedelen (formodentlig ca. to tredjedele) af gåseudbyttet. Udbyttet af dobbeltbekkasin steg fra 1999/2000 til 2000/01 med 3.800 til 23.500, mens der af enkeltbekkasin blev nedlagt 3.500. Med et udbytte af skovsneppe på 44.700 fugle i jagtsæsonen 2000/01 skete der næsten en fordobling i forhold til den foregående sæson, og det var det højeste udbytte der er registreret for denne art i vildtudbyttestatistikkens 60-årige levetid. Udbytterne af sølvmåge og svartbag var henholdsvis 23.400 og 10.700 i 2000/01. Det årlige udbytte af de enkelte svømmeandearter har været stabilt eller stigende gennem perioden 1969-1995 for de fleste arter, men ikke for skeand og atlingand. Af disse to er udbyttet blevet halveret gennem den angivne periode. Blandt dykænderne har det årlige udbytte i perioden 1966/67-2000/01 været faldende for alle arter. Mest markant har nedgangen været for troldand som i begyndelsen af perioden blev nedlagt i antal af 30.000-40.000 fugle faldende til 3.800 i 2000/01-jagtsæsonen. Også for sortand, fløjlsand, havlit, taffeland, bjergand og stor skallesluger er udbytterne faldet betydeligt gennem den angivne periode. For ederfugl, hvinand og toppet skallesluger har tilbagegangen i udbytterne været mindre. Nedgangen i udbyttetallene synes for de fleste dykandearter til dels at være forårsaget af ændrede jagttraditioner og indskrænkninger i selve jagtudøvelsen, men det kan ikke udelukkes at bestandsnedgange eller ændringer i vinterudbredelsen for nogle af arterne også har indvirket på udbyttets størrelse. For ederfugl er der de seneste år således registreret et fald i den danske vinterbestand. Udbyttet af gæs har været jævnt stigende siden 1972, og det samlede udbytte af bekkasiner har været faldende, men har siden midten af 1980erne stabiliseret sig på et niveau på ca. 25.000 fugle af hvilke dobbeltbekkasin udgør de 90%. Udbyttet af skovsneppe har vist en jævn stigning siden 1972. Udbyttet af måger har været faldende fra mere end 200.000 i midten af 1970erne til 35.000-40.000 i slutningen af 1990erne. Også for blishø-ne har der været et fald i udbyttet fra mere end 100.000 i 1970erne til 15.000-20.000 i 1990erne. * The Danish wing survey for the 2001/02 hunting season was carried out by the NERI Department of Coastal Zone Ecology, Kalø. A grand total of 11,202 wings was received from 410 contributors. This was 916 wings more and six contributors less than in the 2000/01 hunting season. Ducks were represented by 8,960 wings with 6,192 from dabbling ducks and 2,768 from diving ducks and mergansers. A total of 64 wings were collected from coot, 280 from geese, 1,656 from waders and 242 from gulls. The number of wings received increased for 20 of the 29 species, decreased for eight and for remained the same for one species. The largest increases were observed in mallard with 309 wings (+14% in 2000/01), teal with 280 (+16%) and wigeon with 235 (+20%). The largest decreases occurred in long-tailed duck with 71 wings (-64%), coot with 74 wings (-54%), and common snipe with 134 wings (-20%). For the remaining species only minor changes occurred compared to the previous hunting season. Amongst dabbling ducks, the breeding season in 2001 was above average for wigeon and pintail, and below average for mallard and teal. Amongst diving ducks the eider and the goldeneye had a breeding season below average. For the remaining duck species too few wings were received to evaluate the breeding season. In 2001, the breeding season was below average for greylag goose, common snipe, woodcock and herring gull. Based on information about the precise shooting sites and dates, maps of the geographical distribution and figures of the temporal distribution are presented. Furthermore the sex and age composition of the bag during the hunting season is described. The temporal distributions of the wings demonstrated that dabbling ducks and snipes arrived in Denmark later than usual, but stayed for a longer period than in other years. This may have been primarily due to the very mild autumn of 2001. Information on hunting methods used showed that 93% of the wigeons and 75% of the teals were bagged during flight hunting, especially during late evening and early morning flights. Nearly one third of the wigeons bagged during early morning flight were shot from punts. Of the mallards 74% were taken in flight hunting and 16% were flushed birds. Decoy birds were most frequently used during early morning flight hunting. Thus, 69% of the wigeons and 58% of the mallards were obtained using decoy birds. During late evening flight, only 16% of the wigeons and 10% of the mallards were bagged using decoy birds. Amongst the diving ducks, 98% of the goldeneyes were shot in flight hunting with early morning flight hunting being the predominant method (94%). Nearly all goldeneyes bagged during early morning flight were obtained using decoy birds, and two thirds were shot from punts. Of the eider 28% were shot in flight hunting, and 67% from small and medium-sized motor boats. Amongst the geese, 61% were bagged during early morning flight, 16% during late evening flight and 16% during day flight. Amongst the waders, 45% of the common snipes were bagged in flight hunting and 50% by use of pointers flushing the birds. Amongst the woodcocks, 73% were bagged by use of pointers and 20% by hunting with beaters. Amongst the gulls, 41% were shot during flight hunting and 24% from medium-sized motor boats. For the 29 species included in the wing survey the total bag for the 2000/01 season was calculated based on information from the official game bag statistics and the species composition obtained in the wing survey of the same season. The mallard bag decreased by 13% to 638,100 birds in 2000/01 compared to the 1999/2000 season. The bag of the group 'Other dabbling ducks' increased from 99,300 in 1999/2000 to 128,800 in 2000/01, and this increase was primarily caused by higher bags of wigeon and teal. Amongst the diving ducks the eider bag decreased from 95,100 in 1999/2000 to 86,400 in 2000/01. The bag of the group 'Other diving ducks' increased by 5,800 to 38,800 in 2000/01 of which the goldeneye was responsible for most of the increase (4,500 to 17,800 birds). The bags of long-tailed duck, velvet scoter and pochard also increased whereas the bags of common scoter and the two merganser species decreased. In 2000/01 the total bag of the group 'Geese' was 22,500 individuals which was the highest number ever recorded, but due to the few goose wings received it was not possible to calculate the bag of the specific species included in the group. However, the greylag goose constituted the vast majority (probably about two thirds) of the 'Geese' bag. The bag of the common snipe increased by 3,800 to a total of 23,500 specimens. The bag of Jack snipe was 3,500 and the woodcock bag increased to 44,700 birds in 2000/01 and was the highest bag ever recorded. Amongst the gulls, herring gull (23,400) was most frequently bagged followed by greater black-backed gull (10,700). The annual bag of the dabbling duck species, which has been calculated since the late 1960s, showed a stable or increasing trend for all species except for shoveler and garganey the bag of which has diminished by one half or more. Amongst the diving ducks the annual bag decreased for all species during 1966-2000. The decrease has been most pronounced for tufted duck of which the bag has dropped from a number of 30,000-40,000 birds in the late 1960s and early 1970s to less than 4,000 in the late 1990s. Also for the common scoter, velvet scoter, long-tailed duck, pochard, scaup and goosander the decrease in the bag has been marked. For the eider, goldeneye and red-breasted merganser the decrease in the bag has been less pronounced. The decreasing bags of these species seem to some degree to have been caused by changes in both hunting traditions and restrictions on the hunting methods to be used. However, it cannot be ruled out that decreases in the overall populations or changes in the winter distributions for some species may have had an impact on bag size. For the eider a decrease in the late 1990s in the Danish winter population has been documented. The annual bag of geese has been increasing steadily since 1972. The annual bag of snipes has decreased since the early 1970s, but from the mid 1980s it has stabilised at a level of about 25,000 individuals of which the common snipe constitutes 90%. The woodcock bag has been increasing steadily since 1972. The annual bag of gulls has been decreasing from more than 200,000 birds in the mid-1970s to 35,000-40,000 in the late 1990s. Also the annual coot bag has dropped from more than 100,000 birds in the 1970s to 15,000-20,000 in the 1990s.