Vingeindsamling fra jagtsæsonen 2000/2001 i Danmark

• Main Author: Clausager, I.
• Format: Book
• Language: Danish
• Published: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2001
• Subjects: jagtmetoder; jagtudbytte; vingeindsamling; ænder; gæs; bekkasiner; måger; Faldet; Neri; Synes; Woodcock; dobbeltbekkasin; Ederfugl; Shoveler; bjergand; fløjlsand
• Online Access: https://pure.au.dk/portal/da/publications/vingeindsamling-fra-jagtsaesonen-20002001-i-danmark(10e8cb40-7e9d-11dd-a5a8-000ea68e967b).html; http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR364.pdf

Fra jagtsæsonen 2000/2001 blev der til DMU, Kalø, i alt indsendt 10.286 vinger af 416 jægere. Det var 14 flere vinger og 30 flere deltagende jægere end i jagtsæsonen 1999/2000. Der blev indsendt 7.848 andevinger; heraf 5.253 fra svømmeænder og 2.595 fra dykænder. Fra blishøns indkom 138 vinger, fra gæs 243, fra vadefugle 1.875 og fra måger 182. Der blev registreret fremgang i antal indsendte vinger for 17 af de 29 undersøgte arter, og tilbagegang for 12, i forhold til jagtsæsonen 1999/2000. De største fremgange blev konstateret for skovsneppe hvoraf antallet af vinger steg med 538 (93%), for pibeand med 493 (72%) og for krikand med 223 (15%). De største tilbagegange forekom for gråand der faldt med 792 vinger (27%), og for ederfugl der faldt med 563 vinger (24%). For de øvrige arter varierede antallet af indsendte vinger mindre med små frem- eller tilbagegange i forhold til jagtsæsonen 1999/2000. Blandt svømmeænderne var ynglesæsonen i 2000 over gennemsnittet for pibeand og under gennemsnittet for gråand og krikand, mens den var omkring middel for spidsand. Blandt dykænderne var ynglesæsonen i 2000 under middel for ederfugl og hvinand. Af de øvrige andearter indkom der for få vinger til at ynglesæsonen i 2000 kunne belyses. For grågås og dobbeltbekkasin var ynglesæsonen i 2000 omkring gennemsnittet, mens skovsneppe i 2000 havde den bedste ynglesæson i de sidste 16 år. Den tidsmæssige fordeling af de indsendte vinger fra svømmeænder var på grund af det milde efterår mere udstrakt end i de foregående år. Blandt dykænderne afveg den tidsmæssige fordeling af de indsendte vinger ikke væsentligt fra tidligere år. Det milde efterår foranledigede også en mere vidt udstrakt tidsmæssig fordeling af de indsendte vinger fra dobbeltbekkasin, mens fordelingerne af enkeltbekkasin og skovsneppe var sammenfaldende med fordelingerne i de foregående år. Der forekom dog usædvanligt mange skovsnepper i den sidste uge af jagtsæsonen. Belyst igennem de indsamlede vinger afspejler jagtudbyttets køns- og alderssammensætning tydeligt efterårsbestandenes sammensætning og ændringer gennem jagtsæsonen. For pibeand og krikand udgør gamle hanner og hunner forholdsvis større andele af jagtudbyttet i begyndelsen af jagtsæsonen end senere, mens det omvendte gælder for ederfugl og hvinand hvoraf gamle fugle udgør op til 90% af udbyttet i slutningen af jagtsæsonen. De indsendte oplysninger om anvendte jagtformer viste at 93% af pibeænderne og 91% af krikænderne blev nedlagt ved trækjagt, især under aften- og morgentræk. Af pibeænderne blev næsten halvdelen af de fugle der blev skudt på morgentræk, nedlagt fra skydepram. Af gråand blev 78% nedlagt ved trækjagt og 17% på opfløj. Lokkefugle anvendtes overvejende i forbindelse med morgentrækjagt hvorunder 80% af pibeænderne og 67% af krikænderne blev nedlagt ved brug af lokkefugle. På aftentræk blev 18% af pibeænderne og kun 8% af krikænderne skudt for lokkefugle. Blandt dykænderne blev 92% af hvinænderne skudt på træk med morgentræk som den dominerende jagtform (81%). Alle de hvinænder der blev skudt på morgentræk, blev nedlagt ved brug af lokkefugle og mere end halvdelen blev skudt fra skydepram. Af ederfuglene blev 15% skudt på træk og 83% ved jagt fra motorbåd eller -pram. Blandt gæssene blev 61% nedlagt på morgentræk og 27% på aftentræk. Blandt vadefuglene blev 35% af dobbeltbekkasinerne nedlagt i forbindelse med trækjagt, og 64% ved at jæger eller hund lettede fuglene. Af skovsneppe blev 76% skudt 'for stående/stødende hund' og 15% på klapjagter. At 76% af skovsnepperne skulle være nedlagt 'for stående/stødende hund' anses for urealistisk, og vingematerialet synes for denne art ikke at være repræsentativt med hensyn til at belyse de anvendte jagtformer. Blandt måger blev 48% nedlagt på træk og 35% fra motorbåd. Jagtudbyttets størrelse i 1999/2000-sæsonen er for de arter der er omfattet af vingeindsamlingen, beregnet ved at kombinere oplysninger fra vildtudbyttestatistikken med resultater fra vingeindsamlingen. I gruppen 'Andre svømmeænder' steg udbyttet i 1999/2000 i forhold til den foregående jagtsæson fra 88.700 til 99.300. Fremgangen skyldtes først og fremmest et større udbytte af krikand. Blandt dykænderne steg jagtudbyttet af ederfugl fra 71.800 fugle i 1998/1999 til 95.100 i 1999/2000, mens udbyttet af hvinand faldt med 1.900 til 13.300 i 1999/2000. For de øvrige dykænder var der tale om næsten uændrede jagtudbytter. Det samlede gåseudbytte var på i alt 17.800 fugle i 1999/2000. Det beskedne antal indkomne vinger gjorde det ikke muligt at beregne udbyttet af de enkelte arter, men udbyttet af grågås udgør størstedelen (formodentlig omkring K) af gåseudbyttet. Udbyttet af dobbeltbekkasin steg fra 1998/1999 til 1999/2000 med 3.200 til 19.700. Af enkeltbekkasin blev der nedlagt 1.900 og af skovsneppe 24.400 i 1999/2000, mens udbyttet af sølvmåge og svartbag var henholdsvis 27.300 og 8.500 i 1999/2000. Det årlige udbytte af de enkelte svømmeænder har været stabilt eller stigende gennem perioden 1969-1995, undtagen for skeand og atlingand. Af de sidstnævnte arter blev udbyttet halveret gennem den angivne periode. I 1996 faldt udbyttet af alle svømmeænder til et markant lavere niveau. For gråand, spidsand og krikand er niveauet steget lidt igen efter 1996. Blandt dykænderne har det årlige udbytte i perioden 1966/1967-1999/2000 været faldende for alle arter. Mest markant har nedgangen været for troldand, som i begyndelsen af perioden blev nedlagt i antal af 30.000-40.000 fugle faldende til 3.600 i 1999/2000-jagtsæsonen. Også for sortand, fløjlsand, havlit, taffeland, bjergand og stor skallesluger er udbyttet faldet betydeligt gennem den angivne periode. For ederfugl, hvinand og toppet skallesluger har tilbagegangen i udbyttet været mindre. Nedgangen i udbyttetallene synes for de fleste arter til dels at være forårsaget af ændrede jagttraditioner og indskrænkninger i selve jagtudøvelsen. Men det kan ikke udelukkes at bestandsnedgange eller ændringer i vinterudbredelsen for nogle af arterne også har indvirket på udbyttets størrelse. For ederfugl er der de seneste år således registreret et fald i den danske vinterbestand. * The Danish wing survey for the 2000/2001 hunting season, carried out by the NERI Department of Coastal Zone Ecology, Kalø, received a grand total of 10,286 wings from 416 contributors, which was an increase of 14 wings and 30 contributors compared to the 1999/2000 season. Ducks were represented by 7,848 wings with 5,253 from dabbling ducks and 2,595 from diving ducks and mergansers. A total of 138 wings were collected from coot, 243 from geese, 1,875 from waders and 182 from gulls. The number of returned wings increased for 17 of the 29 species included in the wing survey and decreased for 12. The largest increases were observed amongst woodcock with 538 wings (93% up on 1999/2000), wigeon with 493 (72%), and teal with 223 (15%). The largest decreases occurred in mallard with 792 wings (27%) and eider with 563 wings (24%). For the remaining species only minor changes occurred compared to the previous season. Amongst dabbling ducks, the breeding season in 2000 was above average for wigeon, below average for mallard and teal, and about average for pintail. Amongst diving ducks the eider and the goldeneye had a breeding season below average. For the remaining duck species too few wings were received to comment on the breeding season. In 2000 greylag goose and common snipe had a breeding season about average. For woodcock it was the best for the last 16 years. The temporal distribution of dabbling duck wings contributed to the scheme was, due to the mild autumn, more prolonged than in previous years. Amongst diving ducks, the temporal distribution did not deviate from the distribution in previous years. The mild autumn also resulted in a more prolonged temporal distribution of the bag of common snipe, whilst the distribution of the Jack snipe and woodcock bag was similar to the distribution in previous years. However, there were unusually many woodcocks during the last week of the hunting season. The sex and age composition of the bag clearly reflect the composition of the populations present in Denmark during the hunting season. For wigeon and teal, adult males and females constitute a relatively larger proportion of the bag at the beginning of the hunting season than later on, in contrast to the eider and the goldeneye for which adult birds constitute up to 90% of the bag by the end of the season. Information on hunting methods showed that 93% of wigeons and 91% of teals were bagged during flight hunting, especially during late evening and early morning flights. Nearly half of the wigeons bagged during early morning flight were shot from punts. Of mallards 78% were taken in flight hunting, and 17% were flushed birds. Decoy birds were most frequently used during early morning flight hunting. Thus, 80% of the wigeons and 67% of the teals were obtained using decoy birds. During late evening flight, only 18% of the wigeons and 8% of the teals were bagged using decoy birds. Amongst diving ducks, 92% of the goldeneyes were shot in flight hunting with early morning flight hunting being the predominant method (81%). All goldeneyes bagged during early morning flight were obtained using decoy birds, and more than half of them were shot from punts. Of the eider 15% were shot in flight hunting, and 83% from small and medium-sized motor boats. Amongst the geese, 61% were bagged during early morning flight and 27% during late evening flight. Amongst the waders, 35% of the common snipes were bagged in flight hunting, and 64% by the use of pointers flushing the birds. Amongst the woodcock, 76% were bagged by the use of pointers, and 15% by hunting with beaters. Amongst gulls, 48% were shot during flight hunting and 35% from medium-sized motor boats. For the 29 species included in the wing survey the total bag for the 1999/2000 season was calculated based on information from the official bag statistics and the species composition obtained in the wing survey of the same season. The bag of the group 'Other dabbling ducks' increased from 88,700 in 1998/1999 to 99,300 in 1999/2000. The increase was primarily caused by a higher bag of teal. Amongst diving ducks the eider bag increased from 71,800 birds in 1998/1999 to 95,100 in 1999/2000, whilst the bag of goldeneye decreased by 1,900 to a total of 13,300 birds. The bags of the other species in the group 'Other diving ducks' did not change significantly compared to the previous season. In 1999/2000 the total bag of the group 'Geese' counted 17,800 spe-ci-mens. Due to the few goose wings received it was not possible to calculate the bag of the specific species included in the group. However, the greylag goose constituted the vast majority (maybe K) of the 'Geese' bag. The bag of common snipe increased by 3,200 to a total of 19,700 specimens. The bag of Jack snipe was 1,900 and that of woodcock 24,400 birds. Amongst the gulls, herring gull (27,300) was most fre-quently bagged followed by greater black-backed gull (8,500). Until 1995 the annual bag of duck species, which has been calculated since the late 1960s, showed for dabbling ducks a stable or increasing trend for all species except for shoveler and garganey the bag of which has diminished by one half or more. In 1996 the bag of all dabbling ducks decreased to a lower level. Afterwards the bags of mallard, pintail and teal have recovered to some degree. Amongst the diving ducks the annual bag decreased for all species during 1966-1999. The bags of tufted duck, pochard and scaup have decreased by up to 90%, and all three species have generally lost their sporting importance. The decreasing bags of these species seem to some degree to have been caused by changes in hunting traditions and restrictions on the hunting methods. However, it cannot be outruled that decreases in the overall populations or changes in the winter distributions for some species may have had an impact on the bag size. For the eider a decrease in the Danish winter population has been documented.