| Summary: | I begyndelsen af 1970'erne kan der for første gang være tale om en litteratur i Danmark, som fokuserer på den økologiske diskurs og tilstræber overvindelsen af en antropocentrisk tænkemåde. Som banebrydende for et sådant paradigmeskift betragtes Vagn Lundbyes Anholt -trilogi (1978-82). Især med hensyn til det etisk skelsættende værk Den indianske tanke (1974) og fortællingen Mytologisk rejse i et grønlandsk landskab (1985) drøftes det, hvilke midler Lundbye benytter for at formidle sit civilisationskritiske budskab. Desuden betragtes økologiens betydning i Peter Høegs romaner Forestilling om det tyvende århundrede (1988), Frøken Smillas fornemmelse for sne (1992) samt Kvinden og aben (1996). Som metodisk baggrund for den økologiske diskursanalyse, som tager udgangspunkt i Jürgen Links litteraturvidenskabelige adaption af Michel Foucaults teoretiske indsigter, anvendes grundlæggende elementer af den strukturelle tekstanalyse. Anfang der 1970er Jahre kann erstmals von einer ökologieorientierten Literatur in Dänemark die Rede sein, die eine Überwindung anthropozentrischen Denkens anstrebt. Als beispielhaft für einen solchen Paradigmenwechsel wird Vagn Lundbyes Anholt -Trilogie (1978-82) betrachtet. Unter Einbeziehung des ethisch wegweisenden Werks Den indianske tanke (1974) und der Erzählung Mytologisk rejse i et grønlandsk landskab (1985) wird erörtert, welcher Mittel sich Lundbye bedient, um seine zivilisationskritische Botschaft zu kommunizieren. Zudem wird der Stellenwert des ökologischen Diskurses in Peter Høegs Romanen Forestilling om det tyvende århundrede (1988), Frøken Smillas fornemmelse for sne (1992) sowie Kvinden og aben (1996) erörtert. Grundlegende Elemente strukturaler Textanalyse dienen als methodischer Hintergrund für die ausgehend von Jürgen Links literaturwissenschaftlicher Adaption von Michel Foucaults theoretischen Erkenntnissen durchgeführte ökologische Diskursanalyse.
|
|---|