| Summary: | Der vil komme pres på rigsfællesskabet de kommende år.Stormagternes rivalisering i Arktis medfører, at deres interesse for Grønland og Færøerne øges. Rusland opruster mere og har flere øvelser i området end på noget andet tidspunkt siden den kolde krigs afslutning. Gennem strategien »Polar-Silkevejen« har Kina som selvdefineret »nær-Arktisk stat« et erklæret mål om at få indflydelse og præge udviklingen i Arktis. Det gør man blandt andet ved at finansiere infrastruktur i Nordatlanten. USA, som har været meget tilbagetrukket i Arktis de sidste mange år, reagerer på situationen, og ser et øget behov for militær tilstedeværelse. Dertil bevæger amerikanerne sig for første gang ind på det civile område i Grønland og Færøerne med tilbud om samarbejde på flere områder.
|
|---|