| Summary: | Efter anden verdenskrig ønskede ledende grønlandske og danske politikere at knytte Grønland tættere til Danmark, politisk som socialt, økonomisk og kulturelt. Med nedsættelse af den store Grønlandskommission i 1948 og udgivelsen af dens monumentale betænkning på 1100 sider fra 1950, der fremlægger en samlet plan for hele Grønland og alle sektorer, kom konturerne af det moderne Grønland for første gang til syne. Det var med James C. Scotts ord en højmodernistisk vision for et nyt og bedre Grønland, hvis gennemførsel forudsatte en yderligere synliggørelse af Grønlands befolkning, økonomi, geografi, naturressourcer, infrastruktur og politisk administration fra centralt hold. I artiklen argumenterer vi for, at den danske grønlandspolitik i løbet af de følgende årtier gennemgik en vis hybridisering, da det grønlandske samfund og den grønlandske natur ikke uden videre lod sig indrullere i det højmodernistiske tankesæt. Resultatet var, at Grønland frem mod indførslen af hjemmestyret i 1979 i stigende grad blev formet i spændingsfeltet mellem de danskledte moderniseringsbestræbelser og de deraf følgende moderniseringsproblemer, der opstod i Grønland.
|
|---|