Færøsk personnavnelovgivning

Den 16. oktober 1992 trådte den første personnavnelov i kraft på Færøerne. Dengældende navneret på Færøerne inden da var især den danske dåbsforordning af30. maj 1828 og den danske navnelov fra 1904. Ifølge § 1 i den første færøskenavnelov skal et barn have et navn, før det er fyldt 6 måneder. Ingen...

Full description

Bibliographic Details
Main Author: Johansen, Anfinnur
Format: Article in Journal/Newspaper
Language:Danish
Published: Sprognævnene i Norden 2008
Subjects:
Online Access:https://tidsskrift.dk/sin/article/view/17070
Description
Summary:Den 16. oktober 1992 trådte den første personnavnelov i kraft på Færøerne. Dengældende navneret på Færøerne inden da var især den danske dåbsforordning af30. maj 1828 og den danske navnelov fra 1904. Ifølge § 1 i den første færøskenavnelov skal et barn have et navn, før det er fyldt 6 måneder. Ingen skal havemere end to fornavne, som skal være i overensstemmelse med færøsk sprogbrug.Desuden skal man kun have et mellem navn og et efternavn. Det nye i loven var,at nu blev patro- og metronymikon indført igen, efter at det var afskaffet i dåbsforordningenfra 1828. 1. juli 2002 trådte den næste færøske personnavnelov i kraft.Ifølge den kan man have tre fornavne. Man kan få undtagelse fra sprogreglerne iforbindelse med opkaldelse efter folk i slægten. Lands styre manden fastsætter i enbekendtgørelse nærmere regler om undtagelse. Den 30. april 2007 trådte den tredjefærøske personnavnelov i kraft. Forskellen mellem denne lov og loven fra 2002er især, at bekendtgørelsen om navneopkaldelse er inkorpo reret i loven.