| Summary: | I Paamiut i Grønland blev otte unge interviewet om resiliens. Igennem en tematisk analyse af deres beretninger og refleksioner over dette blev det klart, at resiliens består i (1) aktivt at opsøge hjælp og at bruge muligheder, der opstår, til at udvikle sig i den retning, som man ønsker; (2) at have konkrete fremtidsplaner samt håb og (3) at modtage og at give social støtte ved at tale åbent om tingene og have tillid til andre (og sig selv). De tre punkter for resiliens i de unges fortællinger, nemlig at forholde sig proaktivt, at have planer og håb og at tale åbent og tillidsfuldt om modgang i livet med henblik på at finde løsninger, rummer fire dimensioner. Der er en tidsmæssig dimension vedrørende fremtiden – hvilket er troen på, at problemer kan løses, og at man selv kan bidrage til dette. Dette knyttes ofte an til en institutionel og økonomisk – og i den forstand materiel – dimension, der handler om muligheder for uddannelse og arbejde. Der er en social dimension, der handler om, at man bliver i stand til at overkomme modgang i livet gennem at tale åbent med andre om sorger og problemer med henblik på at finde styrke til at nå sine mål. Der er endvidere en kvalitativ, værdimæssig dimension, der består i at bygge på og fremme oplevelser af kærlighed, tillid og ansvarlighed over for hinanden. Den sociale dimension kan således ikke forstås uden den værdimæssige dimension. Det er værdierne, der bygges på og fremmes gennem den sociale dimension, der skaber en oplevelse af meningsfuldhed.
|
|---|