| Summary: | Denne artikel undersøger, hvilken form anerkendelse tager, når spørgsmålet omdanske statslige undskyldninger i den dansk-grønlandske relation indtræder idanske officielle, statslige diskurser. Artiklen tager udgangspunkt i ElizabethPovinellis begrebsverden om senliberalisme. Forfatteren undersøger, hvordangrønlandske krav om undskyldninger fra den danske stat i kraft af historiskeomstændigheder repræsenterer en grundlæggende asymmetri i den politiskerelation mellem Grønland og Danmark. Gennem en diskursanalyse af to politiskebegivenheder om statslige undskyldninger i 2019 argumenterer forfatterenfor, at den danske stat gennem anerkendelsesstrategier forsøger at kontrolleredisse grundlæggende forskelle. Disse strategier karakterises i artiklen som affektiveundvigelser, løfter og udsættelser af en statslig undskyldning. Artiklenargumenterer for, at disse strategiske bevægelser kan forstås som en specifikform for senliberal kulturel anerkendelse, der opererer sådan, at staten og nationenDanmarks politiske og kulturelle dominans i sidste ende ikke ændresgrundlæggende. Forfatteren konkluderer ved kort at reflektere over spørgsmål omterritorialitet i disse diskurser og de grænsedragende kapaciteter, der muliggøresog praktiseres igennem dem.Søgeord: Danmark og Grønland, senliberalisme, anerkendelse, statsligeundskyldninger
|
|---|