Udvikling i fiskebestande baseret på historiske fiskeridata
I denne rapport beskrives, hvordan de historiske fiskeridata er tilvejebragt og efterfølgende analyseret. Formålet var at tilvejebringe data og undersøge muligheden for at benytte disse data til at forstå omfanget af den tilbagegang i fiskebestandene, som vi formoder har fundet sted i de indre dansk...
| Main Authors: | , , , , |
|---|---|
| Format: | Book |
| Language: | Danish |
| Published: |
DTU Aqua
2024
|
| Subjects: | |
| Online Access: | https://orbit.dtu.dk/en/publications/e76bcef8-5015-459f-b9e0-0a65cfecb524 https://backend.orbit.dtu.dk/ws/files/358671941/452-2024-Udvikling-i-fiskebestande-baseret-paa-historiske-fiskeridata.pdf |
| Summary: | I denne rapport beskrives, hvordan de historiske fiskeridata er tilvejebragt og efterfølgende analyseret. Formålet var at tilvejebringe data og undersøge muligheden for at benytte disse data til at forstå omfanget af den tilbagegang i fiskebestandene, som vi formoder har fundet sted i de indre danske farvande og fjorde hen over de forgangne 100 år. Da skrubben ( Platichthys flesus ) benyttes som indikatorart af bl.a. HELCOM, er der et særligt fokus på netop denne art, men data og analyser for en række andre arter såsom rødspætte ( Pleuronectes platessa ), torsk ( Gadus morhua ) og sild ( Clupea harengus ) (m.fl.) beskrives også. Der er arbejdet med tre typer af data (1) landinger og antal fartøjer per bruttotons-kategori per farvand (2) landinger af skrubbe og antal redskaber for fem fjorde, Sejerøbugten og Øresund, (3) videnskabelige fiskeundersøgelser i Limfjorden. Der benyttes fire forskellige tilgange til at kvantificere ændringer i fiskesamfundet: I) korrigerede landinger af skrubbe per redskab for fem danske fjorde, Sejerøbugten og Øresund, II) biomasseproduktionsmodeller (farvandsdata), III) korrigerede landinger per bruttotons-indsats (farvandsdata) og IV) trawl-undersøgelser i Limfjorden. Trawlundersøgelserne i Limfjorden anses for at inkludere færrest usikkerheder sammenlignet med de andre tre studier, da disse er udformet som en videnskabelig fiskeundersøgelse og giver derved det mest præcise billede af ændringer i fiskesamfundet siden 1926. Antallet af stationer, hvor der kan observeres torsk, skrubbe, rødspætte og ålekvabbe (Zoarces viviparus), er gået tilbage. Antallet af indikatorarten ålekvabbe er reduceret markant. Det er yderligere muligt at analysere de eksisterende data for en række underområder (og alder/størrelse) i Limfjorden, hvilket ikke er gjort i denne rapport. Desværre er der ikke indsamlet data efter 2012. Studiet over skrubbe per indsats, der sammenholder historiske distriktsdata med nøglefiskerdata, giver et indblik i den lokale tilstand i fem fjorde (Mariager Fjord, Horsens Fjord, ... |
|---|