| Summary: | Artiklen diskuterer viden og uddannelse som faktorer i regional bæredygtig udvikling. Hoved-spørgsmålet er, hvordan udvikling af viden og uddannelse kan bidrage til en bæredygtig udvikling af Grønland - og med afsæt i ingeniøruddannelsen Arktisk ingeniør diskuteres hvordan grønlands kultu-relle, sociale og økonomiske udvikling ikke blot er bestemt af nogle 'objektive' naturvilkår eller ud-vekslingsrelationer, men også af den viden, der skabes i forvaltninger og i den politiske debat om Grønlands udvikling. Artiklen analyserer uddannelse i Grønland i et historisk perspektiv og diskuterer sammenhængen mellem sprog, identitet og uddannelsespolitik. Med afsæt i begreber omkring 'sårbarhed' og ’afhæn-gighed’ der knytter sig til konstruktionen af en politisk-handlingsorienteret dagsorden vil vi belyse sammenhængen mellem vidensmæssig og økonomisk afhængighed, og hvordan danske – og i et større perspektiv den vestlige verdens – fagdiscipliner og deres regimer af viden har bidraget til forestillin-ger om Grønlands sårbarhed og udvikling. Artiklens tager afsæt i ingeniøruddannelsen i Sisimiut fra 2001, der sigter på at uddanne ingeni-ører med et arktisk speciale. Uddannelsen søger således at koble behovet for grønlandske uddannede med udvikling af et nyt speciale med ’regionalt’ perspektiv. De første år med ingeniøruddannelsen har givet en række erfaringer med uddannelse i et interkulturelt perspektiv og med udvikling af nye’ regi-onale uddannelser’ og de områder af viden og kompetence, som er relevante i det grønlandske sam-fund. Artiklen beskriver udviklingen af uddannelsen og dens faglige felt og analyserer de forståelser af ’regional’ – her forstået som Grønlandsk – udvikling, som uddannelsen bygger på og bidrager til og herunder den rolle, som de grønlandske ingeniører tænkes at spille i udviklingen af Grønland. En-delig vil vi diskutere hvordan uddannelsen indgår i og kan bidrage til udvikling af nye perspektiver på regional udvikling.
|
|---|