An energy efficient building for the Arctic climate:Is a passive house sensible solution for Greenland?
Arktis er klimatisk meget forskellig fra et tempereret klima. I de arktiske områder, når den omgivende temperatur ekstreme værdier, hvilket har stor indflydelse på varmetabet gennem klimaskærmen, som skaber problemer under fundamentet på grund af permafrosten. Solens mønster er helt anderledes på gr...
| Main Author: | |
|---|---|
| Format: | Book |
| Language: | English |
| Published: |
Technical University of Denmark
2011
|
| Subjects: | |
| Online Access: | https://orbit.dtu.dk/en/publications/7d76a901-9512-41c6-85a7-f6c181c6eb77 https://backend.orbit.dtu.dk/ws/files/217121976/byg_r243.pdf |
| Summary: | Arktis er klimatisk meget forskellig fra et tempereret klima. I de arktiske områder, når den omgivende temperatur ekstreme værdier, hvilket har stor indflydelse på varmetabet gennem klimaskærmen, som skaber problemer under fundamentet på grund af permafrosten. Solens mønster er helt anderledes på grund af den begrænsede anvendelighed om vinteren, men om sommeren står solen over horisonten 24 timer i døgnet. Endvidere bestråler solen lodrette uigennemskinnelige elementer i lave vinkler. De stærke vinde og storme påvirker infiltration af bygninger meget og har stor indflydelse på varmetabet gennem klimaskærmen. Vindens mønstre har store indflydelse på det lokale mikroklima omkring bygningen og skabe snedrive, samt problemer med optøning, isdannelse og mulig kondens i klimaskærmen. Fugtigheden indendørs drives ud igennem klimaskærmen om vinteren grundet trykforskellen, kraftig vind, samt et lavt vandindhold i luften udenfor. Arktis er også defineret ved forskellige forhold som byggeteknikker og tilgængeligheden af materialer og energiforsyning. Passivhuse princippet benytter den grundlæggende idé med et super energieffektiv hus, hvor det normale vandbaserede varmeanlæg kan udelades. Besparelserne opnåede ved investering i et traditionel vandbaseret varmesystem bruges på energibesparende komponenter såsom øget isolering, super lufttæt klimaskærm, energi effektive vinduer til opnåelse af solvarme, og et ventilationssystem med en meget effektiv varmegenvinding. At designe et passivhus ud fra metoden defineret af Wolfgang Feist, grundlæggeren af Passivhaus Institut, må husets årlige varmebehov ikke overstiger 15 kWh/(m2∙a), og det samlede primære energibehov må ikke overstige 120 kWh/(m2∙a).Luftskiftet for huset skal ligeledes begrænses til 0,6 h-1 ved et overtryk på 50 Pa. Beboelsesarealet er veldefineret i henhold til normen som et nettoareal, og varmen på 10 W/m2 kan leveres af opvarmet frisk luft, igennem varmegenvinding enheden der sikrer en tilfredsstillende indendørs luftkvalitet. Et passivhus benytter også ... |
|---|