Description
Summary:Ivaaq - Den grønlandske børnekohorte er en undersøgelse af gravide grønlandske (inuit) kvinder og deres børn født i perioden 1999-2005. Mødrene og børnene følges op i 6 måneder efter fødslen. Undersøgelsen har et særligt fokus på eksponering for tungmetaller og persistente organiske miljøgifte, men giver også information om sociale eksponeringer og livsstil, herunder kost, fysisk aktivitet, rygning og alkohol. Materiale og metoder: Deltagere blev udvalgt blandt alle gravide grønlandske (inuit) kvinder i tre vestgrønlandske byer; Nuuk, Maniitsoq og Ilulissat. Rekruttering foregik gennem sundhedsklinikker og jordmødre. Kvinder, der fik tvillinger eller flyttede væk fra de tre byer i løbet af opfølgningsperioden, blev ekskluderet. I alt deltog 403 kvinder i undersøgelsen, svarende til en deltagerprocent på 61 %. Information om sociokulturel baggrund, fysisk og mental sundhed, livsstil, graviditetsforløb, seksualliv og vold blev indsamlet via strukturerede interview og selvudfyldte spørgeskemaer. Yderligere ... : Formålet med undersøgelsen er at indsamle information om gravide grønlandske kvinder og deres nyfødte børn for at undersøge effekten af udvalgte eksponeringer på graviditetsudfald og børneudvikling. ...