| Summary: | I midten af det 19. århundrede dukkede der en ny diagnose op i den danske sundhedsvidenskabelige litteratur: kajaksvimmelhed. Diagnosen betegnede det fænomen, at en grønlandsk fanger i kajak pludselig oplevede en kraftig svimmelhed, synsforstyrrelser og tab af orienteringsevne. Det var en frygtindgydende oplevelse, og man antog, at adskillige var druknet som følge af sygdommen, mens mange af dem, der overlevede, blev så traumatiserede af oplevelsen, at de ikke kom ud i kajak igen. Denne artikel fortæller diagnosens historie i den lægevidenskabelige debat – og viser ikke mindst, hvordan også den lægefaglige forskning og tænkning er bundet af tid og sted.
|
|---|