Wikibooks: Bygd

Bygd (fra norrønt bygð at bygge eller bebygget ) er et fællesnordisk ord for et bebygget eller dyrket sted. Politiken s. 126 Ordet bruges om en bondegård landsby et mindre beboet distrikt eller en egn der har så stor social og administrativ sammenhæng at man betragter indbyggerne og området under ét...

Full description

Bibliographic Details
Format: Book
Language:Danish
Subjects:
Online Access:https://da.wikibooks.org/wiki/Bygd
Description
Summary:Bygd (fra norrønt bygð at bygge eller bebygget ) er et fællesnordisk ord for et bebygget eller dyrket sted. Politiken s. 126 Ordet bruges om en bondegård landsby et mindre beboet distrikt eller en egn der har så stor social og administrativ sammenhæng at man betragter indbyggerne og området under ét. Inden for dansk middelalderhistorie omtaler man f.eks. visse grupper af landsbyer som skovbygder i modsætning til de mere gængse samlinger af landsbyer i det åbne land. Betegnelsen bygd bruges stadig i stedet for landsby i Norge på Grønland og på Færøerne. Tidligere var boplads den almindeligt brugte danske betegnelse for en mindre grønlandsk bebyggelse. Denne betegnelse blev afløst af udsted der nu er erstattet af bygd . På svensk betegner en bygd både en landsby og en egn. Betegnelserne landsbygd og skogsbygd har nogenlunde samme betydning som i Norge. Glesbygd er den svenske betegnelse for tyndt befolkede ( glesa ) områder. I middelalderen blev bygd også brugt som en betegnelse for større kulturgeografiske områder i Nord og Vestjylland. Således hed Vendsyssels ting i Hjørring Vendelbo Bygdeting Thysyssels ting i Thisted hed Thybo Bygdeting og Hardsyssels ting i Holstebro hed Harbo Bygdeting . Christensen s. 80 I nyere tid har bygd haft to uens betydninger en ældre bebyggelsesbeskrivende betydning og en moderne levevilkårsbeskrivende eller økologisk betydning. = Bygd i ældre forskning = Den ældre brug af bygdebegrebet er afledt af dets oprindelige bebyggelsesområde beskrivende betydning. Ordet bygd blev genoptaget i sproget omkring århundredeskiftet (1900) som betegnelse for større sammenhængende og i forhold til omverdenen forholdsvis velafgrænsede bebyggelsessamlinger. Det var især arkæologerne der tog begrebet i anvendelse. Først ude var Sophus Müller der i afhandlingen Vej og Bygd i Sten og Bronzealderen fra 1904 forsøgte at udskille forhistoriske bygder som sådanne områder hvor sporene efter menneskelig tilværelse var hyppigst og/eller tættest. Ud fra samme ...