Vurdering af effekten af en vindmøllepark ved Overgaard på forekomsten af fugle i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15

• Main Authors: Clausen, P., Larsen, J. K.
• Format: Book
• Language: Danish
• Published: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 1999
• Subjects: fugle; vindmøller; kollisioner; EF-fuglebeskyttelsesområde; Nås; Olor; Aythya marila; Branta bernicla; Circus cyaneus; Cygnus cygnus; Ederfugl; Fjordterne; Havterne; Hjejle; Knortegås; Melanitta fusca; Melanitta nigra; Philomachus pugnax; Pluvialis apricaria; Sangsvane; Somateria mollissima; Sterna paradisaea; bjergand; brushane; fløjlsand
• Online Access: https://pure.au.dk/portal/da/publications/vurdering-af-effekten-af-en-vindmoellepark-ved-overgaard-paa-forekomsten-af-fugle-i-effuglebeskyttelsesomraade-nr-15(c186fc70-7e9c-11dd-a5a8-000ea68e967b).html; http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr280.pdf

I forbindelse med planerne om at etablere en vindmøllepark ved Overgaard Gods ønskes en redegørelse for de mulige konsekvenser for forekomsten af vandfugle, særligt påvirkningen af forekomsten af fugle inden for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15/Ramsar-område nr. 11/EF-habitatområde nr. 14 som mølleparken ved den påtænkte placering kommer til at støde op til. Rapporten gennemgår forekomsten af de arter som indgik i ud-pe-gel-ses-grundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet, knopsvane Cygnus olor, lysbuget knortegås Branta bernicla hrota, gravand Tadorna tadorna, bjergand Aythya marila, ederfugl Somateria mollissima, sortand Melanitta nigra, fløjlsand Melanitta fusca samt stor skallesluger Mergus merganser. Ud over disse arter indgik sangsvanen Cygnus cygnus i udpegelsesgrundlaget, men den er allerede udførligt behandlet i en tidligere rapport, og behandles derfor kun summarisk. Derudover behandles forekomsten af en række arter der enten yngler eller raster inden for EF-fuglebeskyttelsesområdet, og er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Det drejer sig om arterne skarv Phalacrocorax carbo sinensis, blå kærhøg Circus cyaneus, hjejle Pluvialis apricaria, brushane Philomachus pugnax, klyde Recurvirostra avocetta samt havterne Sterna paradisaea og fjordterne Sterna hirundu. Rapporten konkluderer for alle de behandlede arter, på nær sangsvane og hjejle, at ingen af de tre foreslåede vindmølleparkanlæg vil få nogen negativ betydning for disses fremtidige forekomst og status i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15/Ramsar-område nr. 11/EF-habitatbeskyttelsesområde nr. 14. En forudsætning for denne konklusion er at de behandlede arter ikke ændrer føde- og habitatvalg i området. For hjejlens vedkommende nås den samme konklusion for så vidt angår hjejlernes udnyttelse af det internationale naturbeskyttelses-område som dagrasteplads. Det er ikke muligt på baggrund af det foreliggende materiale at vurdere effekten af eventuelle vindmølleparkanlæg på hjejlernes udnyttelse af det internationale naturbe-skyt-tel-sesområde som natfourageringsområde. For sangsvanens vedkommende er der ingen tvivl om at et betydeligt fourageringsområde som svanerne hidtil har benyttet ved Over-gaard, går tabt som følge af etableringen af vindmølleparken idet 23-36% af svanerne inden for Overgaard området er registeret inden for de påvirkede områder, afhængigt af hvilket mølleparkanlæg der er tale om. Det er dog kun i størrelsesordenen 1-2,5% af det tabte areal der ligger inden for EF-fuglebeskyttelsesområdet, og der er næppe grund til at antage at de fortrængte svaner ikke kan søge føde på andre markarealer inden for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Det ene af de tre forslag til vindmøllepark består af færre men betydeligt højere vindmøller. Under antagelse af at svanerne ikke ændrer flyvehøjde opad som følge af møllernes tilstedeværelse, vil en betydeligt mindre andel, 13%, risikere at blive ramt af de større 1,65 MW møller end ved gennemflyvning nær de mindre 750 kW møller (38%). Ydermere er der mere reelle flyvekorridorer (459 m bredde) mellem de store møller end ved de mindre møller (henholdsvis 292 m og 252 m bredde korridorer i de to forslag). Med andre ord er der formodentlig en betydeligt mindre kollisionsrisiko forbundet med de større møller end med de små, også i kraft af det mindre antal møller. Den formodede mindre kollisionsrisiko for sangsvanerne ved alternativ 2 skal opvejes imod det beregnede større tab af fouragerings-om-råde inden for nærområdet, forbundet med alternativ 2 i forhold til såvel det oprindelige forslag samt alternativ 1. Det er imidlertid umuligt på baggrund af det foreliggende materiale at opveje omkostningerne af et tabt fourageringsomåde imod tabet af fugle ved kollisioner.