Tællinger af vandfugle i Danmark 1998-99

• Main Authors: Pihl, S., Laubek, B.
• Other Authors: Laursen, K.
• Format: Other Non-Article Part of Journal/Newspaper
• Language: Danish
• Published: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 1999
• Subjects: feltstationer; vandfugle; fænologi; rødliste arter; optællinger; almindelig ryle; sortterne; skarv; Ertholmene; Faldet; Felten; Husby; Lever; Reservatet; Skallingen; Skarven; Almindelig Ryle; dobbeltbekkasin; Ederfugl; Hjejle; Kanadagås; Lomvie; Sangsvane; Sildemåge; sædgås; bjergand; brushane; Hættemåge; stor kobbersneppe
• Online Access: https://pure.au.dk/portal/da/publications/taellinger-af-vandfugle-i-danmark-199899(ba62d4a0-7e9c-11dd-a5a8-000ea68e967b).html

Denne rapport præsenterer Miljø- og Energiministeriets seks feltstationer med beskrivelse af deres historie, naturforhold og overvågningsprogram. Resultaterne af fugleobservationer i 1997 beskrives i sammenhæng med tidligere års udvikling. Desuden præsenteres resultater af tre undersøgelser af henholdsvis almindelig ryle, sortterne og skarv. Præsentation af feltstationerne Vejlerne ligger ved Limfjorden. Området omfatter ferske strandenge, rørskove og lavvandede søer. Det blev afvandet i forrige århundrede, men senere opgivet. Reservatet blev oprettet i 1958 og omfatter både de Østlige og Vestlige Vejler, i alt ca. 5.500 ha. Feltstationen blev oprettet i 1978, og siden har observatørerne registreret fuglelivet i Vejlerne og de omgivende arealer foruden vandstand, saltholdighed og drift af området. Tipperne ligger i den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Fuglelivet blev fredet i 1898. Reservatet blev oprettet i 1928, og samme år startede registreringen af fuglelivet. Reservatet omfatter Tipperne, Poldene i Nymindestrømmen, Havrvig grund og Klægbanke. Tipperne består af saltpåvirkede strandenge, rørskove og fladvandede fjordområder, i alt 2.200 ha. Fuglene registreres på Tipperreservatet, Værnengene og Skallingen. Der registreres også vandstand, saltholdighed og drift af området. Desuden følges bunddyrene i fjorden og orkidéer på engene. Langli ligger i den nordlige del af Vadehavet. Øen med omgivende vandarealer blev fredet i 1982, hvor observationer af fuglene også startede. Reservatet, der er en del af en samlet fredning af Vadehavet, omfatter øen Langli på 80 ha og vandarealer på i alt ca. 8.000 ha. Øen består af klitter og salte strandenge. Vandområdet er præget af tidevand, hvor vidtstrakte sand- og mudderflader og spredte muslingebanker er synlige ved lavvande. Vorsø ligger i Horsens Fjord. Reservatet blev oprettet i 1929. Det omfatter foruden øen, Vorsø på 65 ha, et omkringliggende fjordområde på 830 ha. Øen er bevokset med skov og åbne partier med urter og krat på tidligere marker. Fjordområdet er lavvandet. Foruden Vorsø er der flere små øer i reservatet. Feltstationen blev oprettet i 1979, og siden er der udført registreringer af fugle med fokus på skarv. Der er også foretaget fangst af insekter. Suserup blev oprettet i 1990. Det omkringliggende landskab omfatter søer, skove og agerland. Observationerne omfatter registrering af fugle i søerne: Tystrup-Bavelse, Sorø og Tissø, optællinger i skove og i agerland. Der er også foretaget registreringer af sommerfugle. Ertholmene ligger øst for Bornholm. Øgruppen består af 3 større øer, hvoraf Græsholm blev fredet i 1926. Øerne er dannet af klipper med sparsom vegetation, og det omkringliggende vandområde er dybt. Observationer af fuglelivet startede i 1937. I 1976 blev der oprettet en feltstation, og systematisk ringmærkning af småfugle påbegyndtes. Ynglefugle registreres, og bestande af ederfugl og alk følges nærmere. Fugleovervågning på feltstationerne 1997 Vejlerne Det fugtige forår i 1997 bevirkede, at der var meget vand i Vejlerne, hvilket gav store antal af ynglende knopsvaner, andefugle, rørhøge og vandhøns. For de sidstnævnte var antallet af ynglende vandrikse og plettet rørvagtel* på højde med de store antal i 1930'erne. For vadefuglene rødben og klyde var ynglesæsonen ligeledes god, hvorimod almindelig ryle, brushane* og vibe havde en dårlig sæson. Sortterne* er gået tilbage gennem en årrække, hvor de ikke har fået unger på vingerne. I 1997 blev der imidlertid produceret 18 flyvefærdige unger. Blandt de rastende fugle er gæssene steget betydeligt i antal. Det gælder kanadagås, blisgås, kortnæbbet gås og grågæs. Også svømmeænderne: gråand, pibeand, skeand og krikand er gået frem. Atlingand blev endog observeret i de hidtil største antal. Lave vandstande i efteråret gav store antal af vadefugle: hvidklire, svaleklire, tinksmed og dobbeltbekkasin. Tipperne Havde en dårlig ynglesæson for andefugle: knopsvane, atlingand, knarand, spidsand og skeand. Flere vadefugle ynglede i 1997 efter en dårlig sæson året før. Der var større bestande af klyde, vibe, almindelig ryle, rødben, brushane* og stor kobbersneppe. Men ynglesuccesen var lav for de fleste arter. Især var prædation fra rørhøg og ræv udbredt. Den stigende saltholdighed i Ringkøbing Fjord bevirker, at vandplanter vokser dårligt eller forsvinder. Vandplanter udgør en væsentlig del af føden for visse andefugle og kan derfor have stor betydning for antallet af rastende fugle. Der blev registreret lave antal af knortegå, gråand, pibeand og krikand. Af blishøne blev der således kun registreret ét individ om foråret. Tidligere var arten meget almindelig. Vadefuglene, der lever af smådyr, klarede sig bedre. Almindelig ryle blev registreret i normale antal, dværgryle og krumnæbbet ryle blev observeret i større antal end normalt, og der blev ligeledes set store antal dobbeltbekkasin og stor regnspove. Langli Måger og terner havde en god ynglesæson. Sildemåge, hættemåge og splitterne steg betydeligt i antal. Sølvmåge og stormmåge steg ligeledes i antal omend mindre. Sandterne ynglede med 5 par, men opgav ungerne efter kort tid. Strandskade og klyde forøgede også deres ynglebestand. Blandt de rastende fugle steg ederfugl og stor regnspove i antal. For de øvrige vandfugle lå antallene lavere end i 1996. Langli har landets største antal rastende stenvendere, 435 blev registreret om foråret. Vorsø Antallet af ynglende skarver er stagneret og er på godt 3500 par i 1997 mod godt 5000 i 1991. Spurvefuglene ændrer sig fra skov- og markarter til urte- og kratarter i takt med tilvoksningen af de tidligere dyrkede marker. Gulspurv og sanglærke er således gradvist afløst af tornsanger, kærsanger og dompap. Flere af de rastende fuglearter stiger i antal. Det skyldes udvidelse af reservatet omkring øen og omfatter grågås, hvinand og toppet skallesluger. Ederfugl og bjergand er derimod faldet i antal. Blandt vadefuglene er antallene af hjejle og stor regnspove steget. Suserup Tællingerne dækker Tystrup-Bavelse søerne, Sorø søerne og Tissø. Her er sangsvane, pibesvane og sædgås steget i antal. Pibeand, taffeland og blishøne er registreret i små antal. Ertholmene De ynglende ederfugle var udsat for et stort prædationstryk fra sølvmåge og gråkrage. Sølvmåge fik dog ikke en god ynglesæson, da der var udpræget kannibalisme på grund af fødemangel. Det skyldtes et dårligt fiskeri omkring øerne. Alkene havde en god ynglesæson. Ynglesuccesen var på 74%, og bestanden er steget til 620 par mod 360 i 1986. Standardfangst af småfugle om foråret lå på gennemsnittet af de sidste 10 års fangst. Efteråret var det dårligste i feltstationens historie med en fangst på 49% af de tidligere års gennemsnit. Det var især de arter, der overvintrer i Europa, der faldt i antal. Arter, der overvintrer i Afrika, viste forskellige tendenser. Således lå løvsanger og gærdesanger over gennemsnittet, mens broget fluesnapper og rødstjert lå under. Resumé for Rødliste-arter I alt 12 arter optaget på Rødlisten 1997 yngler i områder overvåget fra feltstationerne. Der er 9 arter på Vejlerne, 4 på Tipperne, 1 på Langli og 2 på Ertholmene. Udviklingen for arterne er vurderet på kort sigt (1996-97) og på længere sigt (1987-97). Tendensen for de 12 arter er: 6 arter (atlingand, sandterne, alk, lomvie, savisanger, drosselrørsanger) viser stigning eller er konstante på kort og på længere sigt; 2 arter (plettet rørvagtel, brushane) viser stigning på kort sigt og fald på længere sigt; 2 arter (rørdrum, spidsand) viser fald på kort sigt og stigning på længere sigt; og 2 arter (pibeand, sortterne) viser fald på såvel kort som længere sigt. Resultater fra projekter Almindelig ryle Fuglenes opholdstid er undersøgt på Tipperne i 1996, hvor 350 individer blev ringmærket og farvet, så de kunne genkendes i felten. Fuglenes opholdstid blev bestemt til gennemsnitlig 23,4 dag. Samlet blev det beregnet at i alt 33.928 individer havde rastet på Tipperne i perioden 5. juni -16. november. Det maksimale antal der blev talt var 12.172 individer. Desuden konkluderes, at maksimumstallene for almindelig ryle om efteråret ikke viser nogen signifikant sammenhæng med antallet af fugledage, og at maksimumstallene ikke kvalificerer Tipperne som en rasteplads af international betydning. Det gør derimod den beregnede fuglemængde, der raster på Tipperne. Antallet af rastende almindelig ryle er undersøgt i relation til fødemængden forår og efterår. Resultaterne viser, at mængden af byttedyr om foråret efter en isvinter regulerede antallet af rastende fugle. Derimod er der mere end tilstrækkeligt føde til dem om efteråret. Sortterne Sortterne er gået kraftigt tilbage som ynglefugl i Danmark gennem de sidste 20 år. Vejlerne havde i 1998 den største bestand af sortterne, i alt 30 par. Desuden er der en bestand på 8 par i Husby Sø i Vestjylland og én på 3 par i Tyvse Mose på Sjælland. Arten er nu forsvundet fra Tøndermarsken i Sønderjylland, der tidligere havde landets største bestand på 105 par i 1981. Arten er på Rødlisten 1997. Skarv Skarven har været genstand for grundige undersøgelser på Vorsø siden 1972. Resultaterne har bidraget med viden om fuglenes biologi, der bl.a. er brugt til forvaltning af arten. Skarven trækker for 50% vedkommende om vinteren til middelhavsområdet, især til de fiskerige områder ud for Tunesiens kyster. Undersøgelser i kolonien har vist, at i perioden 1981-1989 steg antallet af reder på Vorsø kraftigt, og der blev produceret over 2 unger pr. par. Efter 1989 er antallet af reder stagneret, og der er siden produceret 0,5 unge pr. par. Årsagen er, at fuglene i den sidste periode tilbringer kortere tid i kolonien, da de må flyve langt for at komme til gode fiskepladser. Undersøgelserne viser desuden, at skarverne er store individualister med vidt forskellige livsforløb.