Effekten på sangsvane ved etablering af en vindmøllepark ved Overgaard gods

• Main Authors: Larsen, J. K., Clausen, P.
• Format: Book
• Language: Danish
• Published: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 1998
• Subjects: vindmøller; sangsvaner; afgrødevalg; ind- og udflyvning; fugle; Parken; Sangsvane
• Online Access: https://pure.au.dk/portal/da/publications/effekten-paa-sangsvane-ved-etablering-af-en-vindmoellepark-ved-overgaard-gods(b1aff680-7e9c-11dd-a5a8-000ea68e967b).html; http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR235.pdf

I forbindelse med planerne om at etablere en vindmøllepark ved Overgaard gods ønskes en redegørelse af de mulige konsekvenser for forekomsten af vandfugle. Ved den påtænkte placering kommer vindmølleparken til at støde op til EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15/Ramsar-område nr. 11. Redegørelsen koncentrerer sig om sangsvane, idet den både er den talrigeste og den vigtigste vandfugleart i området. Sangsvanerne forekommer regelmæssigt ved Overgaard i et antal der svarer til mere end 1% af hele den kontinentale nordvesteuropæiske fly-way bestand. En forekomst på 1% og derover bruges som mål for klassificering af et område af international betydning. Med udgangspunkt i sangsvane vurderes den påtænkte vindmøllepark i relation til 1) effekten på antal og fordeling af fugle, dels i Overgaard området som helhed og, dels i EF-fuglebeskyttelses-/Ramsar-området, og 2) risiko for kollisioner. Vindmølleparkens effekt på forekomsten af sangsvaner vurderes på baggrund af optællinger og kortlægninger foretaget ved Overgaard (nærområdet) og i Randers - Mariager fjordområdet (totalområdet) i perioden 1989/90 - 1997/98, og indeholder 1) en beskrivelse af Overgaard områdets betydning for den regionale bestand, 2) en detaljeret beskrivelse af forekomsten inden for Overgaard området, og 3) en analyse af sangsvanernes afgrødevalg og -præferencer. Det antages, på baggrund af den eksisterende viden, at sangsvanerne vil undgå mølleparken og en zone på 300 m omkring denne (forstyrrelses-området). For at belyse risikoen for kollisioner med vindmøllerne blev der foretaget undersøgelser af lysforhold og flyvehøjder ved svanernes træk morgen og aften mellem marker og overnatningspladser. Den planlagte vindmøllepark består af 55 stk. 750 kW møller opstillet i en regelmæssig ØSØ-VNV-gående formation, med 11 møller i læng-de-retningen og 5 i bredden, umiddelbart syd og vest for de inddæmmede arealer ved Overgaard gods. Fordelingen af sangsvaner var stærkt varierende fra år til år både inden for Mariager - Randers fjordområdet som helhed og inden for nærområdet ved Overgaard. I fem velundersøgte år varierede andelen af svanerne der opholdt sig ved Overgaard betydeligt. På markniveau, inden for nærområdet, vekslede forekomsten af sangsvaner i en sådan grad, at der stort set ikke var noget sammenfald mellem de vigtigste marker fra år til år. Andelen af svanerne ved Overgaard, der opholdt sig inden for forstyrrelsesområdet, varierede mellem 3% og 53%. Den store variation i fordelingsmønsteret tilskrives en stor præferens for bestemte typer af afgrøder, specielt kartofler og vinterraps. Resultaterne viser, at nogle få marker med disse afgrøder kan huse stort set alle sangsvanerne i nærområdet. Effekten af mølleparken vil således i høj grad afhænge af både den lokale og den regionale afgrødesammensætning og -fordeling. Etablering af mølleparken vurderes ikke at ville have nogen negativ effekt på forekomsten af sangsvaner inden for EF-fuglebeskyttelses-/Ramsar-området, da det kun perifert berøres af forstyrrelsesområdet omkring mølleparken. Det kan på baggrund af undersøgelserne ikke udelukkes, at svanerne vil kunne kollidere med vindmøllerne. Når svanerne forlod markerne for at flyve til overnatningspladser på vandet, skete det i skumringen. Derudover fløj omkring en tredjedel af svanerne i en højde, der ville bringe dem inden for rækkevidde af møllevingerne. Med udgangspunkt i den planlagte placering af parken og en udstrækning af forstyrrelsesområdet som antaget vurderes risikoen for kollisioner som værende lille. I denne vurdering indgår ikke en eventuel opsætning af elledninger, der udgør et velkendt kollisionsproblem for svaner. Hvis mølleparken skulle vise sig at have en betydeligt mindre forstyrrende effekt end antaget, kan kollisionsrisikoen blive et potentielt problem. En mulighed for at sikre forekomsten af sangsvaner i nærområdet vil være at udlægge marker med svanernes mest foretrukne afgrøder, kartofler eller vinterraps, uden for forstyrrelsesområdet. Også i det tilfælde at vindmølleparken skulle vise sig imod forventning ikke at have nogen væsentligt forstyrrende effekt på svanerne, vil det være en hensigtsmæssig foranstaltning. Det skyldes, at man derved vil kunne holde svanerne borte fra mølleparken og således mindske risikoen for kollisioner. Det nødvendige areal vil, alt efter effekten af mølleparken og den valgte strategi, skulle være mellem 10 og 70 ha. Der er et behov for opfølgende undersøgelser for at tilvejebringe en konkret viden om effekten af sådanne mølleparker på svaner. Det gælder både med hensyn til effekten på svanernes antal og fordeling og med hensyn til kollisionsrisikoen.