Ynglefugle i Vadehavet, 1996

Denne rapport præsenterer resultaterne af en optælling af ynglefugle i den danske del af Vade-havet i 1996. Der er tale om den hidtil mest omfattende koordinerede ynglefugle-optæl-ling, idet tællingen for første gang også omfattede største-delen af marskområderne bag digerne. Optællingen var et led...

Full description

Bibliographic Details
Main Authors: Rasmussen, L. M., Thorup, O.
Format: Book
Language:Danish
Published: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 1998
Subjects:
Online Access:https://pure.au.dk/portal/da/publications/ynglefugle-i-vadehavet-1996(b1613a40-7e9c-11dd-a5a8-000ea68e967b).html
http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR229.pdf
Description
Summary:Denne rapport præsenterer resultaterne af en optælling af ynglefugle i den danske del af Vade-havet i 1996. Der er tale om den hidtil mest omfattende koordinerede ynglefugle-optæl-ling, idet tællingen for første gang også omfattede største-delen af marskområderne bag digerne. Optællingen var et led i overvågningen af hele det samlede Vadehav fra Ho Bugt i Danmark til Den Helder i Holland. Den dækkede alle ynglende vadefugle, måger og terner, enkelte kysttilknyttede ænder, samt Blå Kærhøg og Mosehornugle. Formålet med optællingen i 1996 var at vurdere de samlede ynglefuglebestande, deres forde-ling og bestands-udviklingen ved sammenligning med tidligere optællinger i den danske del af Vadehavet. På baggrund af resultaterne gives forslag til beskyt-telses-foranstaltninger, fremtidige optællinger og forbedring af optællingsmetoder. I optællingerne deltog 29 personer. Projektet foregik i et samarbejde mellem Danmarks Miljø-under-søgelser og Dansk Ornitologisk Forening. Da dette programs første dækkende optæl--ling af områderne foran digerne løb af stablen i 1991 deltog 17 personer. Dækningen i forlandsområderne og på vadehavsøerne var næsten komplet, mens der i de fleste områder bag digerne blev foretaget mindst én optælling af Vibe, Stor Kobber-sneppe og Rødben. Det er for første gang muligt at vurdere bestanden for en række af de talrigt ynglen-de arter i Vadehavet. Resultaterne fra optællingen i det danske Vadehav har tidligere været præsenteret (Thorup 1997). Til forskel fra denne arbejdsrapport præsenterer nærværende rapport kort over de fleste arters fordeling og for visse arter også tæthed. De samlede bestandstal for den danske del af Vadehavet afviger lidt og sammentællinger i delområder i nærværende rapport afviger også i visse henseender fra arbejdsrapporten. Dels er der efter arbejdsrapportens færdiggørelse indkommet enkelte supplerende oplysninger, dels er sammentællingerne i regioner gjort sammenligne-lige med den tidligere optælling i 1991. Desuden er beregningsmetoderne ændret lidt, og estimeringen af bestands-størrelserne i denne rapport er præciserede ved, at der er benyttet arealberegninger og oplysninger om bestands-tætheder ved vurderingen af bestandsstørrelser i ikke optalte områder. Bestanden af Strandskade i det danske Vadehav i 1996 vurderes til ca. 2.900 par. Arten tåler en intensiv udnyttelse af landskabet og synes i fremgang. Dog er der sket bety-delige forskydninger i forekomsten siden 1991. Viben trives ikke i det intensivt dyr-kede landbrugsland bag digerne, og bestanden foran digerne er meget lille. Bestanden i 1996 vurderes at være ca. 2.475 par. Stor Kobbersneppe er gået meget tilbage i antal siden 1991. Der ynglede ca. 250 par i 1996, hvilket svarer til, hvad der ynglede alene i Tøndermarsken i 1983. Bestanden af Rødben i Vadehavet i 1996 vurderes til ca. 4.700 par. Det svarer til, hvad man førhen vurderede, der ynglede i hele Danmark. Ikke desto mindre er arten i tilbage-gang i marsken bag digerne, men der er dog kun brugbare optællinger fra Tønder-marsken. Her skete den store tilbagegang i 1980'erne, mens bestanden har været stabilt lav i 1990'erne. Forlandsområder med ekstensiv afgræsning kan have meget tætte bestande af Rød-ben, og bestanden på forlandsområderne er evt. i fremgang. Dog udgør arealer med eksten-siv afgræsning tilsyneladende en forholdsvis lille andel af det samlede strand-engs-areal. De kolonirugende fugle er forsøgt optalt årligt, siden programmet startede i 1990. Men dækningen i 1996 var for første gang næsten komplet. Især har de meget store strande på Rømø været mangelfuldt dækket tidligere år. På Rømø Vesterstrand var der i 1996 meget store kolonier af Dværgterne og Havterne. I alt blev der i 1996 registreret 219 par Dværgterner og 1.060 par Havterner; omtrent dobbelt så mange som der nogensinde tidligere er blevet optalt. Hættemågebestanden er stadig i stigning i Vadehavet, og i Danmark findes bestanden især i de voksende kolonier i to klæggrave samt på Langli. I alt taltes 8.743 par Hættemåger. Bestanden af Sølvmåge har været stabil på godt 2.500 par i en årrække, til trods for at bestanden på Jordsand bliver mindre, og den tidligere store koloni på Keldsand og Trinden er forladt på grund af ræve. Af de fåtallige og truede arter holdt Sandternen stand i 1996; 12 par forsøgte at yngle, men fik dog ingen unger. Der har i en årrække været meget ringe ynglesucces, og arten er a-kut truet som ynglefugl i Danmark. Det anbefales at udarbejde en forvaltningsplan for ar-ten i samarbejde med tyske myndigheder, for at øge chancerne for at bestanden kan bevares. Brushane og Almindelig Ryle fortsatte deres kraftige tilbagegang. I 1996 fandtes 27 par ryler og 8 ynglehunner af Brushane; det svarer til en reduktion på hhv. ca. 35% og 80% af bestanden i 1991. I hele Vadehavet findes der nu kun større bestande af ryler på Rømø og Fanø, mens Brushanen næsten er forsvunden. Det er derfor vigtigt, at øge indsatsen for beskyttelsen af de to arters foretrukne habitater. Derfor anbefales det endvidere, at programmet justeres til en mere målrettet overvågning af Almindelig Ryle og Brushane i deres kerneområder. Det anbefales endvidere, at græsningen og den øvrige drift ekstensiveres på vedvarende græsningsarealer i baglandsområderne. Dette vil kunne gavne Rødben og måske også Brushane og Dobbeltbekkasin. Nogle af forlandsområderne græsses så intensivt, at Strandskade ikke kan yngle her. I disse områder anbefales en ekstensivering af driften, så de igen kan huse ynglende vandfugle. Hvidbrystet Præstekrave er en truet art. Inden for de sidste 50 år er den forsvundet fra den øvrige del af Danmark og yngler nu kun regelmæssigt i Vadehavet. I 1996 var bestanden i Vadehavet på 57 par og svarer til bestanden her i 1968-1969. Som noget nyt fandtes 16 par ynglende på Rømø Sønderland, mens 24 par ynglede på stranden på Rømø. Engområderne på Grønningen, Fanø og Rømø Sønderland er i dag de sidste bevarede brakvandsprægede engområder i Vadehavet. De huser store engfuglebestande, bl.a. de sidste store bestande af Almindelig Ryle og adskillige par Hvidbrystede Præstekraver. Det er vigtigt at den nuværende driftsform bibeholdes i disse områder, da en mærkbar ændring kan betyde drastiske forringelser i vadehavsbestandene af flere arter. I rapporten peges der dels på specifikke dels på mere generelle problemer med beskyttelsen af ynglefuglene. For de sårbare bestande af Hvidbrystet Præstekrave, Havterne og Dværgterne anbefales det, at ynglekolonierne på strandene på Rømø og Fanø beskyttes mod færdsel ved permanente eller midlertidige indhegninger. Turistpresset på Rømø er så stort, at uden den beskyttelse frygtes det, at disse arter forsvinder som ynglefugle i løbet af få år, da de ved gentagne forstyrrelser ikke kan producere afkom. * This report presents the results of a total count of breeding birds in the Danish Wadden Sea in 1996. So far, this is the most comprehensive, coordinated count of breeding birds in the area, because also the polders behind the dikes, which are part of the EU Bird Protection Area covering the Danish Wadden Sea, were largely covered by the count. In 1991 a similar international count was performed (Fleet et al. 1994), but that survey only covered areas in front of the dikes and the Wadden Sea islands. The surveys are part of the monitoring of the international Wadden Sea, and counts were carried out from Den Helder in the Netherlands to Ho Bugt in Denmark. The monitoring programme covers all breeding waders, gulls, terns, a few coastal ducks, Hen Harrier, and Short-eared Owl. Results from the survey have been published previously in a report from the National Environmental Research Institute (Thorup 1997). In addition to previously published results we here present species maps showing distribution and, in some widespread species, also breeding densities. Furthermore the division of the Wadden Sea into practical counting units is presented. The Danish Wadden Sea totals presented differ in some cases slightly from earlier published totals, because another method of calculation has been applied, and additionally some extra information has been obtained. Also estimates of missing values are evaluated slightly differently. The aim of the 1996 count was to estimate total breeding populations and their distribution. Population trends are evaluated by comparing the results with previous counts. On the basis of the results the report recommends actions for protection, monitoring, as well as counting methods. Twenty-nine people participated in the counts. The project was a collaboration between the National Environmental Research Institute and the Danish Ornithological Society. Areas counted in 1991 were well covered again in 1996. Most polder areas were counted once in 1996, covering Lapwing, Black-tailed Godwit, and Redshank which, for the first time, allows us to evaluate total numbers of such common breeders in the Danish Wadden Sea area. The population of Oystercatchers was estimated at app. 2,900 pairs. The population is apparently increasing although a great displacement in the distribution took place. Lapwing and Black-tailed Godwit populations decreased with dramatically in polder areas on the mainland; totals were estimated at app. 2,475 and 252 pairs, respectively. The population of Redshanks was estimated at app. 4,700 pairs. This is a much higher number than estimated in 1991, mainly due to different counting and interpretation methods. It is impossible to assess the overall population development of this species, but in the polder areas it seems to be decreasing. Very high numbers of terns were found breeding, especially on the island of Rømø. A total of 219 pairs of Little Terns and 1,060 pairs of Arctic Terns were counted. This was twice as many as in previous counts. Black-headed Gull continued its increase and some 8,750 pairs were counted. Langli was the most important site to colonial breeders in the Danish Wadden Sea. Twelve pairs of the threatened Wadden Sea population of Gull-billed Terns bred unsuccessfully. It is recommended that action plans should be worked out by Danish and German authorities and conservationists. Ruffs and Dunlins decreased by 80% and 35%, respectively, since 1991. In the international Wadden Sea breeding Dunlins are now almost restricted to the Danish islands of Rømø and Fanø, whereas the Ruff is on the verge of extinction. Extensification of grazing and cessation of fertilisation and drainage in permanent grasslands in the polders might be the only way to maintain the Ruff as a breeding species in the Wadden Sea, whereas late cattle release in wet, unfertilised grasslands may secure a Dunlin population. Kentish Plover, another red listed species, has disappeared from all other parts of Denmark. In 1996, 57 pairs were found breeding in the Danish Wadden Sea, which is at about the same level as in 1968. It is recommended to maintain or maybe even strengthen the protection measures at the colonies of Kentish Plovers and Little Terns on the beaches of Rømø and Fanø.