Menneskelig færdsels effekt på rastende vandfugle i Saltvandssøen

• Main Authors: Laursen, K., Rasmussen, L. M.
• Format: Book
• Language: Danish
• Published: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2002
• Subjects: Ner; Synes; Almindelig Ryle
• Online Access: https://pure.au.dk/portal/da/publications/menneskelig-faerdsels-effekt-paa-rastende-vandfugle-i-saltvandssoeen(49352d90-7e9d-11dd-a5a8-000ea68e967b).html; http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR395.pdf

I 1997 blev det tilladt for gående personer at færdes på vejen beliggende ved havdigets østlige fod langs Dagligreservoiret til den nordlige del af Saltvandssøen i perioderne 16. juni - 30. september og 1. november - 29. februar. I 1998-1999 blev det undersøgt om og hvordan menneskelig færdsel påvirkede vandfugle i området. Den undersøgte menneskelige færdsel på adgangsvejen skete ved at 2-3 personer passerede per dag. I undersøgelsen indgik eksperimenter hvor fuglenes antal og adfærd blev belyst på dage uden og med færdsel på adgangsvejen (personpassage). De gennemsnitlige antal store regnspover i ob-ser-vationsfelterne i Dagligreservoiret og Salt-vandssøen faldt signifikant på dage med personpassage i forhold til dage uden, men der var ikke forskelle på antallene for de øvrige vandfugle-ar-ter på de to typer af dage. Andelen af fødesø-gen-de individer blandt strandhjejle og almindelig ryle i Saltvandssøen var mindre på dage med end på dage uden færdsel. Strandhjejle havde gennemsnitligt den korteste flugtafstand (130 m) og stor regnspove den længste (350 m) ved personpassage, men almindelig ryle syntes i nogen grad at kunne 'vænne' sig til færdslen (habituere) da den reducerede flugtafstanden ved gentagen personpassage. Blandt andre arter flyttede f.eks grågås og pibeand i Dagligreservoiret samt knortegæs og bramgæs i Saltvandssøen til områder der lå 300-400 m fra adgangsvejen, og blev i disse områder resten af dagen når de blev forstyrret ved personpassage. Når vandfuglene blev skræmt op fra Dagligreservoiret eller Saltvandssøen, varierede den tid de gennemsnitligt tilbragte i luften som følge af personpassage på vejen fra 15 sekunder (for strandskade) til ca. 80 sekunder (for gråand). Ande- og vadefuglearterne landede igen nær opflyvningsstedet hvorimod gåsearterne fortrak og landede i den østlige del af Margrethe Kog, mens stor regnspove landede i den sydlige del af Saltvandssøen og vest for diget. Men vandfuglenes landingssteder var ikke signifikant forskellige uanset om de lettede som en konsekvens af personpassage eller i forbindelse med deres almindelige aktivitet. Personpassage kombineret med tilstedeværelse af rovfugle i området forøgede den tid vadefug-le-ne tilbragte i luften over Saltvandssøen. På da-ge med personpassage, men uden rovfugle, var fug-lene i luften i 0,1% af tiden mens de på dage med personpassage og rovfugle var i luften i 3,6% af tiden. Beregning af strandhjejles energiforbrug i Salt-vands-søen viste at arten på dage uden forstyrrel-ser fra personpassage eller rovfugle havde et e-ner--giforbrug på 4,7 kJoule/time og på dage med personpassage, men uden rovfugle, et energiforbrug på 5,1 kJoule/time. På disse to typer af dage havde arten en energigevinst ved at opholde sig i Saltvandssøen ved højvande i forhold til at raste i Vadehavet. Men energige-vinst-en forsvandt ved tilstedeværelse af rovfugle for-di de reducerede strandhjejlernes fødesøgning og forøgede deres flyvetid. Åbningen af adgangen til Dagligreservoiret og Saltvandssøen med det niveau som den offentlige færdsel havde i efteråret 1999 vurderes samlet ikke i væsentlig grad at have forringet vandfuglenes muligheder for at raste og fouragere i Dagligreservoiret og Saltvandssøen. Placeringen af adgangsvejen langs områdets vestlige side til Saltvandssøens nordlige del synes således at have været hensigtsmæssig. På dage med færdsel giver denne placering af adgangsvejen vandfuglene mulighed for at raste uforstyrret både i Dagligreservoirets østlige del, i Saltvandssøens sydlige del og for de store regnspovers vedkommende desuden på arealerne vest for det Fremskudte Dige. For bramgæs og grågæs har placeringen af adgangsvejen desuden den betydning at de på dage med færdsel på adgangsvejen kan flytte fra Dagligreservoiret og Saltvandssøen til Margrethe Kogs østlige del og der uforstyrret raste og søge føde.