Muligheder for klimatilpasning i landbrugserhvervet - status og handlemuligheder. Tjele: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi / Naalakkersuisut: The Government of Greenland

Nærværende redegørelse er udarbejdet efter udbud fra det grønlandske selvstyre, hvor formålet var at beskrive klimaforandringernes konsekvenser for landbrugserhvervet frem mod 2050, og med det udgangspunkt at identificere konkrete tiltag for tilpasninger i erhvervet. Ud fra modelberegninger forvente...

Full description

Bibliographic Details
Main Authors: Lehmann, Jesper Overgård, Sharif, Behzad, Kjeldsen, Chris, Plauborg, Finn, Olesen, Jørgen Eivind, Mikkelsen, Mette Hjorth, Aastrup, Peter, Wegeberg, Susse, Kristensen, Troels, Greve, Mogens Humlekrog
Format: Book
Language:Danish
Published: 2016
Subjects:
ren
Online Access:https://pure.au.dk/portal/da/publications/muligheder-for-klimatilpasning-i-landbrugserhvervet--status-og-handlemuligheder-tjele-aarhus-universitet-institut-for-agrooekologi--naalakkersuisut-the-government-of-greenland(148e02c3-ec36-41b6-99a2-00bb368dcf74).html
https://pure.au.dk/ws/files/108609839/ckj13729.pdf
id ftuniaarhuspubl:oai:pure.atira.dk:publications/148e02c3-ec36-41b6-99a2-00bb368dcf74
record_format openpolar
institution Open Polar
collection Aarhus University: Research
op_collection_id ftuniaarhuspubl
language Danish
description Nærværende redegørelse er udarbejdet efter udbud fra det grønlandske selvstyre, hvor formålet var at beskrive klimaforandringernes konsekvenser for landbrugserhvervet frem mod 2050, og med det udgangspunkt at identificere konkrete tiltag for tilpasninger i erhvervet. Ud fra modelberegninger forventes det, at vækstsæsonen forlænges gradvist i takt med, at temperaturen stiger frem mod år 2100. Vækstsæsonen strækker sig i dag over cirka 100 dage i Sydgrønland – et tal der dog varierer betragteligt som følge af lokale forhold. Frem mod slutningen af dette århundrede vil vækstsæsonen være forlænget med op til 2 måneder i forhold til i dag, hvilket frem til 2050 svarer til, at stigningen i landbrugsområderne i Sydgrønland vil være på 2-3 uger. De grønlandske landmænd tilkendegiver, at de oplever, at de naturgivne produktionsforhold har ændret sig over de senere år, og de antager, at det er en følge af de globale klimaforandringer. I jordbruget har der dog ikke været nogen specifik tilpasning til nuværende eller forventede klimaforandringer, men i rådgivningstjenesten er der stor opmærksomhed på, at der de senere år har været større ekstremer i form af både tørke og storm. I 2014 var der 40 aktive landbrugere i Grønland, og det samlede dyrkede landbrugsareal var 1.109 ha, hvortil kommer ca. 242.000 ha i form af fjeldarealer, der primært udnyttes til fåregræsning. En mindre del af det dyrkede areal – ca. 10 ha – anvendes til produktion af kartofler. Langt den overvejende del – ca. 1.100 ha – dyrkes med korn og græs med henblik på produktion af vinterfoder til fåreholdet i form af wraphø. Fåreavl er langt den vigtigste del af landbrugsproduktionen i Grønland med en nogenlunde stabil bestand på ca. 20.000 årsdyr det seneste årti. Der er behov for en nærmere analyse, som vurderer produktivitetsmulighederne for henholdsvis får, kvæg, rener og moskusokser, og analysen bør tage højde for behovet for sommergræsning samt den tilgængelige vegetation og placering af græsarealerne til dyrkning af vinterfoder. Herved er det muligt at optimere udnyttelsen af den mest begrænsende ressource for husdyrhold – den naturlige vegetation – samt udnytte potentialet for øget plantevækst som konsekvens af en længere vækstsæson og et varmere klima til en øget selvforsyning med vinterfoder. Vores analyser tyder på, at der er betydelige muligheder for dyrkning af kartofler i Grønland, men forhold så som investeringsbehov, vanding, beskyttelse mod vind, næringsstofforsyning og valg af sort bør undersøges nærmere. Det gælder især i en situation, hvor man fremover må forvente større udsving i klimaforholdene. Hvis praksis omkring vanding, gødningsforsyning og beskyttelse mod vind optimeres, bør det være muligt at opnå udbytter svarende til allerede målt i Grønland (17 ton per ha) og sandsynligvis endnu højere, om end der bør tages højde for lokale forhold så som jordens kvalitet og markens placering. Væksthusproduktion i Grønland vil ikke umiddelbart blive væsentligt anderledes i takt med et ændret klima, men et ændret klima kan øge muligheden for en synergi mellem produktion af grøntsager i et væksthus og på friland. Eksempelvis kan planter forspires i et væksthus og senere udplantes på friland. Dertil skal lægges muligheden for at udnytte husdyrgødningen i enten ren eller komposteret form i væksthuset. Potentialet i en egentlig produktion af fødevarer i væksthuse kræver en nærmere analyse omfattende bl.a. konstruktion og placering af væksthuse i forskellige egne af Grønland i forhold til forbrugerne og adgang til overskudsenergi
format Book
author Lehmann, Jesper Overgård
Sharif, Behzad
Kjeldsen, Chris
Plauborg, Finn
Olesen, Jørgen Eivind
Mikkelsen, Mette Hjorth
Aastrup, Peter
Wegeberg, Susse
Kristensen, Troels
Greve, Mogens Humlekrog
spellingShingle Lehmann, Jesper Overgård
Sharif, Behzad
Kjeldsen, Chris
Plauborg, Finn
Olesen, Jørgen Eivind
Mikkelsen, Mette Hjorth
Aastrup, Peter
Wegeberg, Susse
Kristensen, Troels
Greve, Mogens Humlekrog
Muligheder for klimatilpasning i landbrugserhvervet - status og handlemuligheder. Tjele: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi / Naalakkersuisut: The Government of Greenland
author_facet Lehmann, Jesper Overgård
Sharif, Behzad
Kjeldsen, Chris
Plauborg, Finn
Olesen, Jørgen Eivind
Mikkelsen, Mette Hjorth
Aastrup, Peter
Wegeberg, Susse
Kristensen, Troels
Greve, Mogens Humlekrog
author_sort Lehmann, Jesper Overgård
title Muligheder for klimatilpasning i landbrugserhvervet - status og handlemuligheder. Tjele: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi / Naalakkersuisut: The Government of Greenland
title_short Muligheder for klimatilpasning i landbrugserhvervet - status og handlemuligheder. Tjele: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi / Naalakkersuisut: The Government of Greenland
title_full Muligheder for klimatilpasning i landbrugserhvervet - status og handlemuligheder. Tjele: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi / Naalakkersuisut: The Government of Greenland
title_fullStr Muligheder for klimatilpasning i landbrugserhvervet - status og handlemuligheder. Tjele: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi / Naalakkersuisut: The Government of Greenland
title_full_unstemmed Muligheder for klimatilpasning i landbrugserhvervet - status og handlemuligheder. Tjele: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi / Naalakkersuisut: The Government of Greenland
title_sort muligheder for klimatilpasning i landbrugserhvervet - status og handlemuligheder. tjele: aarhus universitet, institut for agroøkologi / naalakkersuisut: the government of greenland
publishDate 2016
url https://pure.au.dk/portal/da/publications/muligheder-for-klimatilpasning-i-landbrugserhvervet--status-og-handlemuligheder-tjele-aarhus-universitet-institut-for-agrooekologi--naalakkersuisut-the-government-of-greenland(148e02c3-ec36-41b6-99a2-00bb368dcf74).html
https://pure.au.dk/ws/files/108609839/ckj13729.pdf
long_lat ENVELOPE(159.267,159.267,58.408,58.408)
geographic Greenland
Korn
geographic_facet Greenland
Korn
genre Greenland
Grønland
ren
genre_facet Greenland
Grønland
ren
op_source Lehmann , J O , Sharif , B , Kjeldsen , C , Plauborg , F , Olesen , J E , Mikkelsen , M H , Aastrup , P , Wegeberg , S , Kristensen , T & Greve , M H 2016 , Muligheder for klimatilpasning i landbrugserhvervet - status og handlemuligheder. Tjele: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi / Naalakkersuisut: The Government of Greenland .
op_rights info:eu-repo/semantics/restrictedAccess
_version_ 1766020486390611968
spelling ftuniaarhuspubl:oai:pure.atira.dk:publications/148e02c3-ec36-41b6-99a2-00bb368dcf74 2023-05-15T16:30:45+02:00 Muligheder for klimatilpasning i landbrugserhvervet - status og handlemuligheder. Tjele: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi / Naalakkersuisut: The Government of Greenland Lehmann, Jesper Overgård Sharif, Behzad Kjeldsen, Chris Plauborg, Finn Olesen, Jørgen Eivind Mikkelsen, Mette Hjorth Aastrup, Peter Wegeberg, Susse Kristensen, Troels Greve, Mogens Humlekrog 2016 application/pdf https://pure.au.dk/portal/da/publications/muligheder-for-klimatilpasning-i-landbrugserhvervet--status-og-handlemuligheder-tjele-aarhus-universitet-institut-for-agrooekologi--naalakkersuisut-the-government-of-greenland(148e02c3-ec36-41b6-99a2-00bb368dcf74).html https://pure.au.dk/ws/files/108609839/ckj13729.pdf dan dan info:eu-repo/semantics/restrictedAccess Lehmann , J O , Sharif , B , Kjeldsen , C , Plauborg , F , Olesen , J E , Mikkelsen , M H , Aastrup , P , Wegeberg , S , Kristensen , T & Greve , M H 2016 , Muligheder for klimatilpasning i landbrugserhvervet - status og handlemuligheder. Tjele: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi / Naalakkersuisut: The Government of Greenland . book 2016 ftuniaarhuspubl 2020-11-11T23:43:42Z Nærværende redegørelse er udarbejdet efter udbud fra det grønlandske selvstyre, hvor formålet var at beskrive klimaforandringernes konsekvenser for landbrugserhvervet frem mod 2050, og med det udgangspunkt at identificere konkrete tiltag for tilpasninger i erhvervet. Ud fra modelberegninger forventes det, at vækstsæsonen forlænges gradvist i takt med, at temperaturen stiger frem mod år 2100. Vækstsæsonen strækker sig i dag over cirka 100 dage i Sydgrønland – et tal der dog varierer betragteligt som følge af lokale forhold. Frem mod slutningen af dette århundrede vil vækstsæsonen være forlænget med op til 2 måneder i forhold til i dag, hvilket frem til 2050 svarer til, at stigningen i landbrugsområderne i Sydgrønland vil være på 2-3 uger. De grønlandske landmænd tilkendegiver, at de oplever, at de naturgivne produktionsforhold har ændret sig over de senere år, og de antager, at det er en følge af de globale klimaforandringer. I jordbruget har der dog ikke været nogen specifik tilpasning til nuværende eller forventede klimaforandringer, men i rådgivningstjenesten er der stor opmærksomhed på, at der de senere år har været større ekstremer i form af både tørke og storm. I 2014 var der 40 aktive landbrugere i Grønland, og det samlede dyrkede landbrugsareal var 1.109 ha, hvortil kommer ca. 242.000 ha i form af fjeldarealer, der primært udnyttes til fåregræsning. En mindre del af det dyrkede areal – ca. 10 ha – anvendes til produktion af kartofler. Langt den overvejende del – ca. 1.100 ha – dyrkes med korn og græs med henblik på produktion af vinterfoder til fåreholdet i form af wraphø. Fåreavl er langt den vigtigste del af landbrugsproduktionen i Grønland med en nogenlunde stabil bestand på ca. 20.000 årsdyr det seneste årti. Der er behov for en nærmere analyse, som vurderer produktivitetsmulighederne for henholdsvis får, kvæg, rener og moskusokser, og analysen bør tage højde for behovet for sommergræsning samt den tilgængelige vegetation og placering af græsarealerne til dyrkning af vinterfoder. Herved er det muligt at optimere udnyttelsen af den mest begrænsende ressource for husdyrhold – den naturlige vegetation – samt udnytte potentialet for øget plantevækst som konsekvens af en længere vækstsæson og et varmere klima til en øget selvforsyning med vinterfoder. Vores analyser tyder på, at der er betydelige muligheder for dyrkning af kartofler i Grønland, men forhold så som investeringsbehov, vanding, beskyttelse mod vind, næringsstofforsyning og valg af sort bør undersøges nærmere. Det gælder især i en situation, hvor man fremover må forvente større udsving i klimaforholdene. Hvis praksis omkring vanding, gødningsforsyning og beskyttelse mod vind optimeres, bør det være muligt at opnå udbytter svarende til allerede målt i Grønland (17 ton per ha) og sandsynligvis endnu højere, om end der bør tages højde for lokale forhold så som jordens kvalitet og markens placering. Væksthusproduktion i Grønland vil ikke umiddelbart blive væsentligt anderledes i takt med et ændret klima, men et ændret klima kan øge muligheden for en synergi mellem produktion af grøntsager i et væksthus og på friland. Eksempelvis kan planter forspires i et væksthus og senere udplantes på friland. Dertil skal lægges muligheden for at udnytte husdyrgødningen i enten ren eller komposteret form i væksthuset. Potentialet i en egentlig produktion af fødevarer i væksthuse kræver en nærmere analyse omfattende bl.a. konstruktion og placering af væksthuse i forskellige egne af Grønland i forhold til forbrugerne og adgang til overskudsenergi Book Greenland Grønland ren Aarhus University: Research Greenland Korn ENVELOPE(159.267,159.267,58.408,58.408)