Muligheder for klimatilpasning i landbrugserhvervet - status og handlemuligheder. Tjele: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi / Naalakkersuisut: The Government of Greenland
Nærværende redegørelse er udarbejdet efter udbud fra det grønlandske selvstyre, hvor formålet var at beskrive klimaforandringernes konsekvenser for landbrugserhvervet frem mod 2050, og med det udgangspunkt at identificere konkrete tiltag for tilpasninger i erhvervet. Ud fra modelberegninger forvente...
| Main Authors: | , , , , , , , , , |
|---|---|
| Format: | Book |
| Language: | Danish |
| Published: |
2016
|
| Subjects: | |
| Online Access: | https://pure.au.dk/portal/da/publications/muligheder-for-klimatilpasning-i-landbrugserhvervet--status-og-handlemuligheder-tjele-aarhus-universitet-institut-for-agrooekologi--naalakkersuisut-the-government-of-greenland(148e02c3-ec36-41b6-99a2-00bb368dcf74).html https://pure.au.dk/ws/files/108609839/ckj13729.pdf |
| Summary: | Nærværende redegørelse er udarbejdet efter udbud fra det grønlandske selvstyre, hvor formålet var at beskrive klimaforandringernes konsekvenser for landbrugserhvervet frem mod 2050, og med det udgangspunkt at identificere konkrete tiltag for tilpasninger i erhvervet. Ud fra modelberegninger forventes det, at vækstsæsonen forlænges gradvist i takt med, at temperaturen stiger frem mod år 2100. Vækstsæsonen strækker sig i dag over cirka 100 dage i Sydgrønland – et tal der dog varierer betragteligt som følge af lokale forhold. Frem mod slutningen af dette århundrede vil vækstsæsonen være forlænget med op til 2 måneder i forhold til i dag, hvilket frem til 2050 svarer til, at stigningen i landbrugsområderne i Sydgrønland vil være på 2-3 uger. De grønlandske landmænd tilkendegiver, at de oplever, at de naturgivne produktionsforhold har ændret sig over de senere år, og de antager, at det er en følge af de globale klimaforandringer. I jordbruget har der dog ikke været nogen specifik tilpasning til nuværende eller forventede klimaforandringer, men i rådgivningstjenesten er der stor opmærksomhed på, at der de senere år har været større ekstremer i form af både tørke og storm. I 2014 var der 40 aktive landbrugere i Grønland, og det samlede dyrkede landbrugsareal var 1.109 ha, hvortil kommer ca. 242.000 ha i form af fjeldarealer, der primært udnyttes til fåregræsning. En mindre del af det dyrkede areal – ca. 10 ha – anvendes til produktion af kartofler. Langt den overvejende del – ca. 1.100 ha – dyrkes med korn og græs med henblik på produktion af vinterfoder til fåreholdet i form af wraphø. Fåreavl er langt den vigtigste del af landbrugsproduktionen i Grønland med en nogenlunde stabil bestand på ca. 20.000 årsdyr det seneste årti. Der er behov for en nærmere analyse, som vurderer produktivitetsmulighederne for henholdsvis får, kvæg, rener og moskusokser, og analysen bør tage højde for behovet for sommergræsning samt den tilgængelige vegetation og placering af græsarealerne til dyrkning af vinterfoder. Herved er det muligt at optimere udnyttelsen af den mest begrænsende ressource for husdyrhold – den naturlige vegetation – samt udnytte potentialet for øget plantevækst som konsekvens af en længere vækstsæson og et varmere klima til en øget selvforsyning med vinterfoder. Vores analyser tyder på, at der er betydelige muligheder for dyrkning af kartofler i Grønland, men forhold så som investeringsbehov, vanding, beskyttelse mod vind, næringsstofforsyning og valg af sort bør undersøges nærmere. Det gælder især i en situation, hvor man fremover må forvente større udsving i klimaforholdene. Hvis praksis omkring vanding, gødningsforsyning og beskyttelse mod vind optimeres, bør det være muligt at opnå udbytter svarende til allerede målt i Grønland (17 ton per ha) og sandsynligvis endnu højere, om end der bør tages højde for lokale forhold så som jordens kvalitet og markens placering. Væksthusproduktion i Grønland vil ikke umiddelbart blive væsentligt anderledes i takt med et ændret klima, men et ændret klima kan øge muligheden for en synergi mellem produktion af grøntsager i et væksthus og på friland. Eksempelvis kan planter forspires i et væksthus og senere udplantes på friland. Dertil skal lægges muligheden for at udnytte husdyrgødningen i enten ren eller komposteret form i væksthuset. Potentialet i en egentlig produktion af fødevarer i væksthuse kræver en nærmere analyse omfattende bl.a. konstruktion og placering af væksthuse i forskellige egne af Grønland i forhold til forbrugerne og adgang til overskudsenergi |
|---|