Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

• Other Authors: Laursen, K.
• Format: Book
• Language: Danish
• Published: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2001
• Subjects: overvågning; feltstationer; vandfugle; sæler; planter; rødlistede fuglearter; Enge; Faldet; Forladt; Kattegat; Lever; Læsø; Menes; Munk; Sande; Våg; Almindelig Ryle; dobbeltbekkasin; Ederfugl; Fjordterne; Havterne; Hjejle; Knortegås; Lomvie; Sildemåge; spættet sæl; Stor Præstekrave; brushane; Hættemåge; stor kobbersneppe
• Online Access: https://pure.au.dk/portal/da/publications/overvaagning-af-fugle-saeler-og-planter-19992000-med-resultater-fra-feltstationerne(12699ee0-7e9d-11dd-a5a8-000ea68e967b).html; http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR350.pdf

Med det formål at følge svingninger i fugles og planters forekomst foretages der årligt overvågning på Miljø- og Energiministeriets feltstationer. Denne rapport præsenterer registreringer fra 1999 samt resultater af et forskningsprojekt fra en af feltstationerne. Desuden præsenteres resultater fra andre over-våg-ningsprojekter udført i 1999-2000. Det er tællinger af ynglefugle i Vadehavet og Tønder-marsk-en, rastende fugle i Vadehavet samt sæler i danske farvande. Fugle- og planteovervågning på feltstationerne 1999 Vejret i 1999 kan beskrives som meget varmt, meget solrigt og usædvanligt vådt, hvilket er en sjælden kombination. Vejlerne Ynglefuglene havde en god sæson, hvilket skyldtes en høj vandstand på engene. Antallet af lappedykkerne steg; det gælder både toppet og især gråstrubet lappedykker der havde det største registrede antal ynglepar. Det samme var tilfældet for rørdrum og grågås. Svømmeæn-der-ne havde også store antal ynglepar hvor knar-and, spidsand* og atlingand satte rekord. Vandhønsene, vandrikse og plettet rørvagtel* blev også registreret i så store antal som ikke er set de sidste ca. 10 år. Hos vadefuglene ynglede klyde, stor kobbersneppe og rødben i antal over gennemsnittet. Der blev imidlertid konstateret tilbagegang hos almindelig ryle*, brushane* og dobbeltbekkasin. Alle tre arter har vist tilbagegange på omkring 50% gennem de sidste 10 år. Vejlerne er en vigtig lokalitet for disse arter herhjemme med hen ved halvdelen af landets yng-le-par. Hættemåge havde en god ynglesæson, og arten yder med sine store kolonier beskyttelse for flere arter. I Vejlerne ynglede i alt 12 fuglearter som er anført på Rødlisten 1997. Antallet af rastende fugle lå på eller lidt over det normale niveau. Antallet af hejrer og storke lå over gennemsnittet. Svanernes forekomst lå på gennemsnittet for de tidligere år. Grågæs og kortnæbbede gæs forekom i et antal som ikke er set tidligere. Svømmeændernes antal lå omkring middel, men med usædvanlig mange krikænder for- og efterår. Knarand og taffeland lå ligeledes over de seneste års niveau. Vadefuglene blev registreret i både for- og efteråret i normale antal. Dog blev der talt et usædvanligt stort antal hjejler i efteråret. Tipperne Ynglesæsonen i 1999 var dårlig for flere arter på Tipperne. Der var ingen ynglende knopsvaner, og knarand, spidsand* og skeand ynglede i lave antal. Disse arter klarede sig dog bedre på Vær-en-gene syd for Tipperne. Vandrikse og blishøne havde også en dårlig ynglesæson på Tipperne. Vadefuglene viste ligeledes lave yngletal for klyde, vibe, almindelig ryle*, brushane* og rødben. Kun stor kobbersneppe klarede sig nogenlunde. Flere arter på Tipperne har vist faldende antal siden slusepraksis blev ændret i Hvide Sande i 1994. Det har bevirket at der er kommet mere salt ind i Ringkøbing Fjord. De enge som er mest udsat for oversvømmelse af vand fra fjorden, har siden 1996 haft faldende yngleantal for bl.a. skeand, brushane*, vibe og almindelig ryle*. På Tipperne var ynglesuccesen hos vadefugle dårlig i 1999 med kun 0,06 unge pr. par. Det skyldes at rørhøg har specialiseret sig i at tage fugle-unger. På Tipperne yngler 5 arter, og på Værnengene samt Poldene 4 arter som er anført på Rødlisten 1997. Blandt de rastende fugle forekom hejre og stork i antal der lå over gennemsnittet. De arter der lever af planter i Ringkøbing Fjord, så som knopsvane, blishøns og mørkbuget knortegås, blev set i små antal. Det skyldes den øgede saltholdighed i fjorden som har bevirket at planterne, og dermed fuglenes fødegrundlag, er forsvundet. Der blev dog set flere pibeænder end i 1998. Flere af de arter der søger deres føde på engene, blev imidlertid set i antal over middel. Det var pibesvane og spidsand i foråret, grågås og krikand i både for- og efterår. Der blev set mange vadefugle, deriblandt stor præstekrave, i usædvanligt store antal, og hjejle samt krumnæbbet ryle i antal over middel. Langli Ynglefuglene på Langli havde en god ynglesæson, og øen er den vigtigste yngleplads for kolonirugende fugle i Vadehavet. Antallet af strandskade, stormmåge, sildemåge, sølvmåge og splitterne er steget gennem de sidste år og således også i 1999. Langli havde i 1999 Danmarks største koloni af splitterne. Ederfugle og hættemåge lå på tidligere års antal, hvorimod klyde faldt. Sandterne* som har en af landets sidste ynglepladser på Langli, ynglede ikke i 1999. På Langli yngler 1 art som er anført på Rødlisten 1997. Vorsø Antallet af ynglende skarver er faldet til halvdelen af antallet i 1995. Fiskehejre, ringdue og huldue lå på tidligere års niveau, og råge lå lidt under. Munk og tornsanger er steget i takt med at buskvegetationen breder sig på øen. Gulspurven går tilbage af samme grund. Sorthalset lappedykker, grågås og gråand ses i stigende antal om efteråret. Derimod er antallet faldet for hvinand om foråret, og pibeand samt krikand om efteråret. Hvidklire og hættemåge er også set i lave antal om efteråret. Suserup Skovbundsvegetationen i Suserup Skov i 1999 viste at vegetationens sammensætning i bund- og busklag er artsfattig i store dele, især i de højtliggende tørre dele. Her består vegetationsdækket af forårsblomstrende arter og fremvækst af skovtræers kimplanter samt deres opvækst. De artsfattige vegetationsforhold skyldes primært det tætte kronlag i flere etager der optræder på hovedparten af skovarealet. Skovlaget domineres af skyggetræerne bøg og ask. Hvor vindfælder eller træruiner opstår, skabes lysninger i skovbunden hvor artsdiversiteten forøges. Den øges også i de lave fugtige dele af skoven mod Tystrup Sø. Skovens sammensætning har ændret sig i de 40 år den har været urørt. Den mængde af lys der når skovbunden, er formindsket i takt med at træernes kronlag er blevet mere tætsluttende. Det bevirker at ask, bøg og ahorn hvis frø kan spire under lysfattige forhold, optræder i skovbunden. Christiansø Antallet af ynglende ederfugl, sølvmåge og lomvie* har været stabilt i de seneste år, mens antallet af alk* er steget. Undersøgelser af ederfugl blev startede i 1998 og fortsat i 1999. Af 107 reder klækkede 76; de resterende blev enten præderet, var golde eller blev forladt. Af i alt 343 lagte æg klækkede 72%. Undersøgelser af alk er udført gennem en længere årrække. Arten havde et godt år i 1999 med en klækningsrate på 83% og en ynglesucces på 75%. Bestanden er vokset hvert år siden 1986 med undtagelse af 1995. På Christiansø yngler 2 arter som er anført på Rødlisten 1997. Andre overvågningsprojekter Ynglefugle i Vadehavet 2000 Flere arter havde en dårlig ynglesæson på grund af storme med høje vandstande i yngleperioden. Det var bl.a. tilfældet for stormmåge der også var udsat for prædation i artens største koloni på Langli. Splitterne var også udsat for præda-tion. Antallet af hættemåge er faldet efter nogle år med stigende antal; derudover er sortterne* næsten forsvundet som ynglefugl. Sandterne* ynglede ikke i 2000, men et par med unger blev set. Antallet af klyde og havterne lå på tidligere års niveau. Antallet af hvidbrystet præstekrave*, fjordterne og dværgterne* er steget de sidste år. Almindelig ryle, stor kobbersneppe og brushane er nu fåtallige i Vadehavet, og de følges gennem et specielt optællingsprogram. Antallet af almindelig ryle* og stor kobbersneppe har været stabilt gennem de sidste tre år, men antallet er faldet på nogle tidligere nøglelokaliteter, på grund af en uhensigtsmæssig drift. Antallet af brusha-ne* er faldet til 2 par i Vadehavet, sandsynligvis på grund af for intensiv græsning på ynglelokaliteterne. Ynglefugle i Tøndermarsken 2000 I Tøndermarskens ydre koge fortsatte antallet af ynglefugle med at falde i 2000. Antal ynglepar af andefugle er halveret siden 1999 og antallet af ynglende va-defugle var på et minimum. Antallet af vibepar er faldet med 95% siden 1986. Dobbeltbekkasin og sortterne er helt forsvundet som ynglefugle, medens der stadig var få par i Magisterkogen. Årsagen til tilbagegangene menes at være lav vandstand og en intensiv landbrugsdrift. I Margrethe Kog inklusiv Saltvandssøen steg antallet af andefugle i 2000 til det største antal siden midten af 1980erne. Antallet af vadefugle er på samme niveau som i 1999. Det lykkedes ingen af de ynglende måger at få unger på vingerne. Springflodstællinger af fugle i Vadehavet 1995-1999 - rastende stor regnspove Tællinger af rastende fugle foretages på fem lokaliteter efter en fastlagt metode og i samarbejde med de øvrige vadehavslande. Tællingerne giver oplysninger om bl.a. stor regnspoves brug af områderne. Der står flest store regnspover i den vestlige del af Vadehavet i juli, og om efteråret optræder hovedparten af fuglene på for-lands-områderne vest for digerne langs fastlandet hvor antallet kulminerer i marts. Tidligere var fouragering i indlandet et forårsfænomen, men det har i de seneste år fået en stigende betydning allerede fra oktober og igennem vinteren. En sammenligning med optællinger fra flyvemaskine viser at springflodstællingerne giver en meget bedre billede af artens forekomst og fluktuationer fra år til år. Sæler i Østersøen, Kattegat og Limfjorden 2000 Udviklingen i bestandene af spættet sæl i den vestlige del af Østersøen, Kattegat og Limfjorden blev overvåget ved hjælp af optællinger fra fly i 2000. Formålet er at etablere en tidsserie med indekstal der kan bruges til at vurdere forandringer i bestandene af spættet sæl. Tællingerne foretages hvert andet år. Den årlige vækstrate for spættet sæl i perioden 1988-2000 var i den centrale del af Kattegat bestemt til 6,5% og i den sydvestlige del til 12,1%. I den vestlige del af Østersøen var vækstraten 10,1% pr. år og i den østlige del af Limfjorden 9,9%. Tilvæksten i Nissum Bredning har dog været negativ siden 1998 med -5%. Den samlede tilvækst for alle de undersøgte lokaliteter var 7,9%. I Kattegat blev der i 2000 i gennemsnit talt omkring 2900 spættede sæler med ca. 75% på øerne Læsø, Hesselø og Anholt. Det er omtrent samme antal som i 1998. I Østersøen blev der i gennemsnit talt 360 spættede sæler, hvilket er en væsentlig fremgang i forhold til 1998. I Limfjorden blev der talt omkring 500 spættede sæler, fordelt med ca. 400 i den østlige og 100 i den vestlige del. Dette tal viser en kraftig tilbagegang i den østlige del mens antallet af sæler i den vestlige del af Limfjorden ikke har ændret sig væsentligt siden 1988. Til de registrerede antal skal lægges det antal der opholdt sig i vandet under tællingen. Nye resultater fra undersøgelser af frysemærkede sælers tidsforbrug på land viser at ca. 45% af den samlede bestand af spættede sæler ligger på land i slutningen af august. Baseret på korrigered fra flytællingerne anslås det at der i de indre danske farvande findes en samlet bestand af spættede sæler på ca. 8400 individer. Sæler i Danmark 1999-2000 Antallet af spættet sæler er opgjort til i alt ca. 11.500 individer i de danske farvande i 2000. Det ser ud til at væksten i den samlede bestand er bremset for første gang siden sælepidemien i 1987. Den aftagende vækst skyldes at der er registreret færre spættede sæler i Vadehavet og i de centrale dele af Limfjorden og Kattegat. I det sydlige Kattegat og østlige Østersø steg bestanden fortsat. Der blev i alt registreret 25-30 gråsæler fordelt i Vadehavet, ved Anholt og Rødsand. Resultat af forskningsprojekt Skarvernes ynglesucces i 2000 I 1994 startede en undersøgelse af skarvernes ynglesucces i 4-11 kolonier. Skarverne ynglede med store ungekuld i 2000. Klækningssuccesen var i Brændegårdssøen 57% i 1995 sammenlignet med 99% i 2000, og på Kollerne i Stavns Fjord var den 59% i 1995 og 85% i 2000. Fødemangel kan bevirke at begge forældre er borte fra reden i længere tid, hvilket øger risikoen for at æg og unger går tabt. Ungekuldene var små i kolonien på Vorsø, men ikke i de øvrige kolonier. Små kuldstørrelser på Vorsø skyldes sandsynligvis at mange af de mindste unger omkom som en følge af for få fodringer. For nogle af de danske skarvkolonier kan lav rekruttering af unge skarver være et resultat af lav ynglesucces i forudgående år kombineret med manglende indvandring. Dette ser ud til at være tilfældet på Vorsø. Det vurderes imidlertid at de fleste danske skarvkolonier enten er begrænset af fødeudbudet omkring kolonierne i det tidlige forår, eller af udbudet af velegnede redepladser.