Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med døgnregulering i Østvendsyssel

• Main Authors: Bregnballe, T., Rasmussen, P. A. F., Laursen, K., Kortegaard, J., Hounisen, J. P.
• Format: Book
• Language: Danish
• Published: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2001
• Subjects: aftenjagt; forstyyrelse; forsøg; jagtregulering; jagtudøvelse; kystområder; menneskelige aktiviteter; vandfugle; Flokken; Garn; Almindelig Ryle; Hjejle; Knortegås; Hættemåge
• Online Access: https://pure.au.dk/portal/da/publications/regulering-af-jagt-paa-vandfugle-i-kystzonen-forsoeg-med-doegnregulering-i-oestvendsyssel(122cbcf0-7e9d-11dd-a5a8-000ea68e967b).html; http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/default.asp

Skov- og Naturstyrelsen har brug for værktøjer til regulering af vandfuglejagt udøvet fra landarealer beliggende op til jagtfredede vandområder. Derfor har Danmarks Miljøun-der-sø-gel-ser (DMU) med finansiering fra det Strategiske Miljøforskningsprogram II undersøgt effekten af datojagt og regulering af jagttiden inden for døgnet. Resultaterne fra forsøgene kan anvendes hvor udformningen af jagt- og for-styr-rel-sesfrie kerneområder ønskes revideret, hvor der ønskes udformet regler for jagt i zonerne omkring jagtfredede områder, og hvor jægere ønsker at tilrettelægge deres egen jagtudøvelse. Denne rapport præsenterer resultaterne af forsøg der belyser hvordan aftenjagt udøvet fra strandenge langs østkysten af Vendsyssel påvirkede antallet af vandfugle og deres områdeudnyttelse. Den belyser også hvordan antal og fordeling af vandfugle blev påvirket af et indført forbud mod udøvelse af jagt fra skydepram og motordrevet fartøj. Endelig belyser den hvordan vandfugle reagerer på menneskelig færdsel. I et forsøg med aftenjagt blev jagt fra tre 1,2-1,9 km lange strandengsområder lukket i ét år; året uden jagt var kun det samme i to af de tre områder. I to andre år var det tilladt at udøve jagt om aftenen fra 1 time før til 1½ time efter solnedgang. Ud for de tre forsøgsområder blev der i forsøgsårene indført forbud mod udøvelse af jagt fra motordrevet fartøj og skydepram. Det blev forudsagt at såfremt udøvelsen af aftenjagt fra strandengene udgjorde en væsentlig forstyrrende faktor, ville antallet af især de jagtbare arter af vandfugle være større i det år hvor jagt ikke var tilladt, end i de to år hvor aftenjagt var tilladt. Desuden blev det forudsagt at vandfuglene ville raste og søge føde nærmere kysten i år uden jagt end i år med aftenjagt. Fuglenes forekomst og fordeling blev kortlagt ved landbaserede optællinger én gang ca. hver femte dag i perioden august-december i årene 1997-2000 i et 22 km langt kystområde mellem Stensnæs og Hou. Optællingerne omfattede strækninger hvor reglerne for jagt dels blev ændret, dels forblev uændrede. Resultaterne af optællingerne blev analyseret med covariansanalyser. Kysten mellem Stensnæs og Hou udgjorde et vigtigt raste- og/eller fødesøgningsområde for et stort antal arter af vandfugle, deriblandt skarv, mørk- og lysbuget knortegås, gravand, pibeand, gråand, krikand, hjejle, strandhjejle, vibe, islandsk ryle, almindelig ryle, rødben, hvidklire, hættemåge, stormmåge og sølvmåge. Nogle arter og individer benyttede primært området som rasteområde over en del af døgnet eller inden det videre træk, mens andre arter og individer opholdt sig i adskillige uger ved kysten hvor de søgte føde på fladvand, vadeflader, græssede strandenge og/eller i baglandet. Menneskelige aktiviteter i området blev kortlagt, og vandfuglenes adfærdsmæssige reaktioner på dem blev undersøgt. Blandt de menneskelige aktiviteter gav fiskeri med garn fra jolle regelmæssigt anledning til forstyrrelser fordi fiskeriet foregik tæt på de sandøer hvor vandfuglene rastede, hvorimod fiskeri med garn eller ruser fra landsiden som regel kun gav anledning til kortvarige forstyrrelser. Ravsamling havde kun ringe forstyrrende effekt på fugleforekomsterne når ravet blev indsamlet langs kystlinjen, hvorimod ravsamling på sandøerne ofte resulterede i markante forstyrrelser af rastende vandfugle. Vadefuglenes reaktion på sandormegravning var typisk kortvarig. En række forsøg med gentagne forstyrrelser af vadefugleflokke viste at både hjejle og almindelig ryle reagerede på gentagne forstyrrelser ved på et tidspunkt at fjerne sig langt fra forstyrrelseskilden, og hjejle reagerede kraftigere på forstyrrelser end almindelig ryle. Forsøgene viste også at hjejlers flugtafstand steg når flokken blev forstyrret flere gange, og den gennemsnitlige tid hjejlerne tilbragte i luften pr. forstyrrelse blev forøget hvis antallet af forstyrrelser steg. Den menneskelige aktivitet på kyststrækningen mellem Stensnæs og Hou var som helhed beskeden, men i vandfuglenes hovedopholdsperiode 15. august - 15. november var der færdsel ved lavvande på vadefladerne og fladvandet ved ca. 33% af observationerne. Den menneskelige aktivitet påvirkede vandfuglenes antal så færre fugle var tilstede i delområderne når der samtidig forekom mennesker i området. Jagt fra skydepram og fra motorbåd nær kysten blev udøvet med lav hyppighed. Ved kystnær jagt fra motorbåd registreredes meget markante reaktioner blandt alle vandfugle på sandøerne, i de lavvandede områder og på de tilstødende landarealer. Udøvelse af pramjagt forårsagede også forstyrrelse, men fuglenes adfærdsmæssige reaktioner varierede såvel imellem arterne som fra jagt til jagt. Jagt fra strandeng var den hyppigst benyttede jagtform. Gravand og de tre jagtbare svømmeandearter reagerede kraftigere på udøvelse af jagt fra strandengene end knortegæs, og der var en tendens til at hjejle, vibe og rødben reagerede kraftigere på jagt end islandsk ryle og almindelig ryle. Et forbud mod udøvelse af jagt fra skydepram og motordrevet fartøj som blev indført i forbindelse med forsøget med aftenjagt, resulterede i en fremgang i antallet af gråænder på hhv. 221% og 247% i de to jagtfredede områder, mens fremgangen var mindre (6-85%) i de to områder hvor mulighederne for jagt forblev uændrede. For gravand, pibeand, strandskade, hjejle og vibe, men ikke for de øvrige 14 arter af vandfugle, kunne der spores ændringer i antal og fordeling som sandsynligvis afspejlede at fuglenes valg af opholdsområde var påvirket af hvor på vandfladen jagt måtte udøves. Aftenjagt fra strandengene blev udøvet med lav hyppighed i for-søgs-årene, og når jagt blev udøvet, blev der oftest kun afgivet få skud. Trods den lave jagtin-ten-sitet havde aftenjagt fra strandengene en tyde-lig negativ indflydelse på antallet af krikæn-der. I år hvor jagt ikke måtte udøves fra strand-eng-ene, var det gennemsnitlige antal krikænder 350% højere end i år med aftenjagt. Den negative effekt af aftenjagt skyldtes tilsyneladende at mange af krikænderne afkortede deres opholdstid og genoptog trækket mod syd og vest tidligere i de år hvor de på nogle af aftenerne oplevede at skud blev afgivet nær deres opholdssted. For gråand, fiskehejre, hjejle og rødben var der en tendens til at deres antal blev negativt påvirket af aftenjagt. For gravand og gråand var udnyttelsen af vandfladen nær land i nogen grad påvirket af om aftenjagt måtte eller ikke måtte udøves fra de tilstødende landarealer. For de øvrige 15 arter var der ikke tydelige tegn på at de i deres valg af opholdsområde var påvirket af om jagt måtte udøves som aftenjagt, eller om jagt slet ikke måtte udøves. Rapportens hovedkonklusioner er: o Den menneskelige aktivitet og færdsel på kyststrækningen mellem Stensnæs og Hou forstyrrede i nogen grad vandfuglene så der var færre rastende individer på dage hvor der var et eller flere mennesker tilstede, end på dage uden mennesker. o Jagt fra skydepram og motorbåd reducerede gråændernes brug af kysten som raste- og fødesøgningsområde, også selvom jagt fra skydepram og motorbåd kun blev udøvet eks-tensivt. For ingen af de øvrige vandfuglearter påviste undersøgelsen klare negative effekter af pram- og motorbådsjagt på fuglenes antal. o For en vandfugleart som krikand der dels kan være følsom over for jagt, dels gerne udnytter den helt kystnære zone, resulterede indskrænkningen af strandengsjagten til aftenjagt ikke i en antalsmæssig fremgang der ville svare til den fremgang der ville kunne opnås ved et totalt forbud mod jagt fra landarealerne.