| Summary: | Formål: At få viden om bygdesundhedspersonalets erfaringer med asynkron telemedicin i Grønland, samt deres opfattelse af hvad telemedicin betyder for deres praksis og for dem selv som sundhedspersonale. Metode: Studiet er beskrivende med en induktiv tilgang. Telefoninterview med sundhedspersonale i bygderne, blev analyseret ved hjælp af kvalitativ indholdsanalyse. Der indgik 15 interview i studiet. Intervieweneblev lavet i perioden fra maj 2013 til maj 2014. Resultat: To kategorierfremkom ved analysen: (i) Bruges som rutine eller efter behov afhængig af færdigheder, teknik og arbejdsgang på stedet, (ii) Bedre muligheder for at få hjælp til diagnosticering fra sygehuset giver mere sikkerhed. Bygdesundhedspersonalets erfaringer er at telemedicin kunne forbedre muligheden for at få hjælp fra det nærmeste sundhedscenter, til at få stillet en diagnose. Specielt muligheden for at konferere en patient med en sygeplejerske eller en læge, ved at sende EKG og fotos med telemedicin til sundhedscentret eller sygehuset, kunne givedem mere tryghed for at deres patienter fiken korrekt behandling. Bygdesundhedspersonalets problemer med at beskrive og forklare hvad de observerede hos en patient, kunne formindskesnår lægen selv kunne se hvad der var galt på et foto. Generelt oplevede bygdesundhedspersonalet at patienterne var tilfredse når de brugtetelemedicin.Der var forskelle i organisering og brug af telemedicin. Utilstrækkeligefærdigheder i at betjene udstyret og tekniske problemer, havdebetydning for hvor meget bygdesundhedspersonalet brugtetelemedicin i deres praksis. Den støtte bygdesundhedspersonalet fik fra sundhedscentret der modtogde telemedicinskesager og organisering af forløbet af en telemedicinsagvarierede. Konklusion: Ulighed i sundhed og i adgang til sundhedsvæsnet for befolkningen i bygderne vil kunnemindskes ved brug af telemedicin i det primære sundhedsvæsen. Telemedicin vil kunne forbedre kvaliteten i den primære sundhedstjeneste og arbejdsforholdene for personalet, men integrationen ...
|
|---|