| Summary: | På baggrund af lang tids arbejde i Thuleregionen i det nordvestligste Grønland vil jeg diskutere, hvordan steder, folk og fortællinger gensidigt former hinanden. ’Felten’ er således formateret af mange forhold, historiske og nutidige, naturlige og kulturelle, og man må besinde sig på feltens flydende form, selv når den ser mest solid ud. Steder er i sig selv flygtige; de opstår i mødet med mennesker, som tillægger dem betydning. Folk kan se nok så traditionelle ud, men de lever i samme verden som antropologen, der kommer for at lære af dem. Endelig er fortællingerne ikke stivnede vidnesbyrd om tidligere tider; de er tværtimod et vigtigt redskab i håndteringen af højst nutidige udfordringer, som kommer til syne i det endnu ufortalte. Bag fortællingen om Thule ligger en større diskussion af enhver felts plasticitet.
|
|---|