| Summary: | I denne artikel vil vi beskrive foraeldres fortællinger om deres ogderes barns deltagelse i familieklassen i Kangillinnguit Atuarfiat iNuussuaq i Nuuk. Vores formål her er at forstå, hvordan forældreneoplever deltagelse i familieklassen. Igennem kvalitative interviewsfortæller forældrene om dette. Deres fortællinger viser, at devar glade for at deltage i familieklassen – og at det, de værdsatte,og som de fandt hjælpsomt i at støtte deres barn i skolen og ihjemmet, var: social støtte og gensidig anerkendelse i form af (1)Genkendelighed, dvs. at kunne se ligheder imellem familierne; (2)Ikke at føle sig alene, idet man føler sig forstået som foraeldre; (3)Fællesskabsfølelse gennem åbenhed om udfordringer og løsningerog gennem at opmuntre, rose, støtte og bakke hinanden op samtved at kunne have det sjovt sammen; (4) Erfaringsdeling, dergiver inspiration til sammen at finde løsninger samt gennem atgive og lytte til hinandens råd og ideer); (5) Spejling ved at kunnese sig selv med andres øjne helt konkret); (6) Refleksivitet ved attale om og vise forskellige løsninger og forståelser forældrene ogforældre og børn imellem); (8) Snakke sammen (tale med hinanden,tiltro og accept, åbenhed); (9) Lytning (nærhed); (10) At roseog at blive rost (vaere anerkendende i hverdagen og have tiltro tilbarnet); (11) Accept; (12) Åbenhed; (13) Ro; (14) Selvtillid. Denfælles læring handler om at finde gode løsninger sammen igennemaktiviteter, der udføres sammen i klassen og derefter reflekteresover – ligeledes – i en fælles proces.
|
|---|