Trophic role of Protozooplankton in northern marine ecosystems
Dyreplankton bestående af éncellede organismer (protozooplankton, Figur 1) er nogle af de vigtigste græssere af havets mikroskopiske planktonalger (fytoplanktonet), men mange spørgsmål vedrørende deres betydning i havets fødekæder er ubesvarede. Dette gælder især protozooplanktonet i de nordligste f...
| Main Author: | |
|---|---|
| Format: | Book |
| Language: | English |
| Published: |
DTU Aqua
2014
|
| Subjects: | |
| Online Access: | https://orbit.dtu.dk/en/publications/8f56fc18-97a7-4aa3-b970-2e4f809809f2 https://backend.orbit.dtu.dk/ws/files/102745560/Publishers_version.pdf |
| Summary: | Dyreplankton bestående af éncellede organismer (protozooplankton, Figur 1) er nogle af de vigtigste græssere af havets mikroskopiske planktonalger (fytoplanktonet), men mange spørgsmål vedrørende deres betydning i havets fødekæder er ubesvarede. Dette gælder især protozooplanktonet i de nordligste farvande. I denne phd-afhandling er den økologiske betydning af protozooplankton blevet vurderet med særlig vægt på betydende faktorer for protozooplanktonets vækst, fødeindtag og samlede biomasse, herunder især temperatur, lagdeling af vandsøjlen, pH og prædation fra vandlopper. Ydermere er protozooplanktonets betydning for forårsopblomstringen i dag og i en forventet varmere fremtid blevet vurderet. De samlede studier er baseret på feltobservationer i kombination med eksperimenter foretaget i subarktiske og arktiske farvande (Figur 2). Nærværende phd-afhandling er baseret på 6 videnskabelige tidsskriftartikler (Paper I-VI) fordelt på disse 4 områder: 1) I et arktisk område med åbent vand omgivet af is (North East Water Polynya) fordoblede heterotrofe dinoflagellater og ciliater deres vækstrater, når temperaturen blev øget fra -1.7 °C til 5 °C. Trods denne temperaturafhængighed blev de højeste biomasser af protozooplankton fundet i forbindelse med den højeste fødekoncentration: dvs. i israndszonerne, hvor temperaturen var under frysepunktet (Paper I). 2) Farvandene mellem Island og Norge (subarctic-Atlantic) er karakteriseret ved at være stærkt opblandede i vintermånederne. I disse vande blev successionen og populations-dynamikkerne af autotrofe og heterotrofe mikrober undersøgt frem mod forårsopblomstringen. En nedgang i antallet af små fytoplanktonceller i forhold til de større kiselalger blev forklaret af et højt græsningstryk udøvet af protozooplanktonet. Microcosm-forsøg med fraktioneret vand understøttede denne hypotese, og peger herudover på at en stærkt opblandet vandsøjle kontrollerer protozooplanktonsamfundet inden forårsopblomstringen, hvilket kan være med til at inducere eller accelerere ... |
|---|