Energy use and indoor environment in new and existing dwellings in Arctic climates

Bygninger i arktiske klimaer kræver meget varme for at sikre et komfortabelt indeklima for brugerne. Som følge af de senere års intentioner om at spare energi er bygninger i arktiske områder (og resten af verden) blevet bedre isoleret og mere lufttætte, og den naturlige infiltration i bygningerne er...

Full description

Bibliographic Details
Main Author: Kotol, Martin
Format: Book
Language:English
Published: 2014
Subjects:
Online Access:https://orbit.dtu.dk/en/publications/8ddb6ffe-f191-4cda-9fb5-d38825379bd4
https://backend.orbit.dtu.dk/ws/files/102865061/Martin_Kotol_Thesis.pdf
Description
Summary:Bygninger i arktiske klimaer kræver meget varme for at sikre et komfortabelt indeklima for brugerne. Som følge af de senere års intentioner om at spare energi er bygninger i arktiske områder (og resten af verden) blevet bedre isoleret og mere lufttætte, og den naturlige infiltration i bygningerne er blevet reduceret for at undgå varmetab og trækproblemer, ofte uden tilstrækkelig kompensation. Mange studier har vist, at ved at leve i utilstrækkeligt ventilerede bygninger øges risikoen for astma og allergi symptomer, men indeklimaet i arktiske huse er sjældent blevet undersøgt. Med hensyn til energi og indeklima er det en god idé at installere mekaniske ventilationssystemer i nye lufttætte bygninger, også selvom ventilationssystemer opsat i arktiske egne har risiko for at blive udsat for frost, der kan sætte ventilationssystemet ud af drift i længere perioder eller ligefrem beskadige det. Hovedmålet med arbejdet beskrevet i denne afhandling er: A) At give ny viden om optimal drift og ydeevne af lavenergi teknologier i arktiske egne, og B) At anskueliggøre kvaliteten af indeklimaet i boliger i arktiske egne. Den første del af afhandlingen giver et overblik over tre cases af nybyggede boliger i Grønland og Alaska. Det viste sig at ventilationssystemerne i disse boliger var enten under- eller overdimensioneret, hvilket har en stor negativ effekt på hhv. indeklimaet eller energiforbruget. En af case bygningerne havde ventilationsenheder som ikke var udstyret med frostsikring, hvilket resulterede i alvorlige isdannelser inden i varmevekslerne. I en anden case så man at den prototype varmeveksler der blev udviklet på DTU og installeret i Lav Energi Huse i Grønland havde en fejl der ikke var blevet opdaget de første 3 år den var i drift. Efter fejlen var fundet og repareret var varmeveksleren i stand til at fungere uden at fryse til og nåede en gennemsnitlig effektivitet på 69 %. I Alaska brugte tre ud af fire undersøgte ventilationssystemer recirkulation som frostsikring. Denne strategi gør det muligt for ...