De grønlandske kvindeorganisationers rolle i den politiske udviklingsproces – set i et postkolonialt perspektiv

• Published in: Dansk Sociologi
• Main Authors: Bransholm Pedersen, Kirsten, Paniula, Najaaraq
• Format: Article in Journal/Newspaper
• Language: English
• Published: Dansk Sociologforening 2014
• Subjects: Grønland; kvindeorganisering; post-koloniale kønsdiskurser; ”genderlessness”; Greenland; Pedersen; Synes; Vold; greenlandic
• Online Access: https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/4988; https://doi.org/10.22439/dansoc.v25i4.4988

Mange af de kvinder, der tog aktiv del i det kvindeorganisatoriske arbejde fra Nyordningen i 1950 og frem til Hjemmestyrets indførelse i 1979, sidder i dag på indflydelsesrige poster i Grønland, og har på forskellig måde været med til at præge den politiske og erhvervsmæssige udvikling. I dag synes det kvindeorganisatoriske arbejde at køre med noget lavere profil og er i høj grad koncentreret omkring bevarelse og videregivelse af de traditionelle kvinde-kvalifikationer i fangerkulturen. Kønsdiskussionen er delvist forstummet, selvom der er en række presserende problemer: Vold mod kvinder, kvinder tjener i gennemsnit en tredjedel mindre end mændene (Grønlands Statistik 2014), den sociale og økonomiske ulighed imellem kvinder er voksende. Artiklen samler op på de erfaringer og de styrkepositioner, kvinderne historisk har erhvervet sig i det kvinde-organisatoriske arbejde, og kommer ud fra et køns- og postkolonialt perspektiv, med nogle bud på, hvorfor kvindespørgsmålet og kvindeorganisering ikke står så højt på dagsordenen længere. I artiklen forfølges en forforståelse af, at der med den danske kolonialisering af Grønland igangsattes en moderniserings- og patriarkaliseringsproces, som gradvist skabte en radikal ny social organisering af samfundet, både på struktur- og hverdagslivsniveau, som ikke blot forandrede de sociale relationer imellem kønnene og imellem kvinder (og mænd) indbyrdes, men også fik naturaliseret den vestlige (patriarkalske) kønsdiskurs i en sådan grad, at mulige potentialer i en prækolonial kønsforståelse blev usynlige i den grønlandske udviklingsproces. Vi konkluderer, at der i det postkoloniale feministiske tankeunivers findes potentialer til igen at italesætte kønsrelationerne i Grønland og kommer med bud på, hvorledes indsigt i de præ- og postkoloniale grønlandske kønskonstruktioner kan bidrage til skabelse af nye fremtidsbilleder. ENGELSK ABSTRACT: Kirsten Bransholm Pedersen and Najaaraq Paniula: The Role of the Greenlandic Women’s Organization in the Process of Political Development – From a Post-Colonial Perspective Today, many of the Greenlandic women who took an active part in the women’s movement from 1950, when it was new, until the introduction of Home Rule in 1979, occupy influential positions in Greenland. They have, in various ways, influenced political developments within the country. Today the women’s movement is running but has a somewhat lower profile, and is largely concentrated on the preservation of the traditional female skills in the former hunting culture. The gender discussion is partially silenced, although there are a number of urgent problems: violence against women, women earn on average a third less than men (Statistics Greenland 2014), and the social and economic inequality between women is growing. Employing a gender and postcolonial perspective, this article provides an overview of the experience and strengths women historically have gained through their participation in the women’s movement. Furthermore it puts forward some suggestions as to why women’s issues and women’s organization is almost absent on today’s agenda. The article is based on the preconception that the Danish colonization of Greenland initiated a process of modernization and patriarchalization which gradually created a radical new structural and social organization of society. The process not only changed the social relations between the sexes and among women (and men), but also got naturalized Western (patriarchal) gender discourse to such an extent that the potentials that could be found in a pre-colonial understanding of the relation between women and men became invisible in the Greenlandic development process. We conclude that the postcolonial feminist theories have the potential to re-articulate the discussion on gender in Greenland, and make suggestions concerning how insight into the pre- and post-colonial Greenlandic gender constructions can contribute to the creation of new possible gender images. Keywords: Greenland, women’s movement, post-colonial feminist theories, ”genderlessness”.