Befolkningens holdninger til fiskeriets rolle i det grønlandske samfund / Aalisarnerup Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut pingaassusaa pillugu kalaallit isumaat:Rapport til grønlandske borgere og interessenter i fiskeriet. Resultater af forskningsprojekt finansieret af Grønlands Selvstyres midler til forskningsfremme / KALAALLIT NUNAANNI SOQUTIGISAQAQATIGIINNUT NALUNAARUSIAQ. ILISIMATUSARNERUP NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT ILISIMATUSARNERMIK SIUARSAANERMI ANINGAASAATAANNIT ANINGAASALIIFFIGINEQARSIMASOQ
Denne rapport præsenter resultaterne af en landsdækkende, telefonisk spørgeskemaundersøgelse foretaget i vinteren 2016. Her har et bredt udsnit af befolkningen (689 personer) vurderet hvorvidt de er enige i en række udsagn, som udtrykker forskellige og ofte konkurrerende hensyn i Grønlands fiskeripo...
| Main Author: | |
|---|---|
| Format: | Book |
| Language: | Danish |
| Published: |
Aalborg Universitet
2017
|
| Subjects: | |
| Online Access: | https://vbn.aau.dk/da/publications/2ab8c4f0-a9e2-4dcc-af2a-2592daa8fdfd https://vbn.aau.dk/ws/files/256740043/Gr_nlandske_holdninger_til_fiskeriets_rolle_i_det_gr_nlandske_samfund.pdf |
| Summary: | Denne rapport præsenter resultaterne af en landsdækkende, telefonisk spørgeskemaundersøgelse foretaget i vinteren 2016. Her har et bredt udsnit af befolkningen (689 personer) vurderet hvorvidt de er enige i en række udsagn, som udtrykker forskellige og ofte konkurrerende hensyn i Grønlands fiskeripolitik. Undersøgelsen mest entydige resultater viser, at det især er meget vigtigt for befolkningen at man altid har adgang til fiskeri til eget forbrug, at det kommercielle fiskeri skaber arbejdspladser i Grønland, at fiskeriet udføres af grønlændere samt at Royal Greenland ejes af det grønlandske samfund. Det er ligeledes meget vigtigt for den bredere befolkning at vide, hvem der får tildelt fiskekvoter og hvorfor. Der er modstand mod at lade alle forsørge sig selv igennem fiskeriet, men der er støtte til at sikre en geografisk spredning i adgangen til fiskekvoter så alle byer og bygder har adgang til fiskeri fremtiden. Sidst men ikke mindst er der markant modstand mod at reducere antallet af fiskere med henblik på at skabe mere fiskekvote til de enkelte fiskere og selskaber. Nalunaarusiaq una nuna tamakkerlugu, oqarasuaatikkut apersuinermi immersugassaq atorlugu misissuinerup Kalaallit Nunaanni ukioq 2016 ingerlanneqarsimasup inernerinik saqqummersitsivoq. Tassani Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit amerlanerit oqaaseqaatit arlallit, assigiinngitsunik oqariartuutillit aamma Kalaallit Nunaata aalisarnermut politikkiani akulikitsumik eqqarsaatigisassat imminnut unammisut pillugu oqariartuutillit isumaqatiginerlugit nalilersuiffigisimavaat. Misissuinermi inerneri paatsuugassaannginnerpaat ersersitsipput, Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut amerlanernut immikkut ittumik pingaaruteqartorujussuusoq kalaallit nammineq atugassaminnik aalisarnissamut periarfissaqartuarnissaat, aningaasarsiutigalugu aalisarnerup Kalaallit Nunaanni suliffissanik pilersitsinissaa, aalisarnerup kalaallinit ingerlanneqarnissaa aamma Royal Greenlandip inuiaqatigiinnit kalaallinit pigineqarnissaa pingaartuusoq. Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut amerlanernut aamma annertuumik pingaaruteqarpoq ilisimassallugu, kikkut aalisarnermut akuersissutinik tunineqarnersut aamma sooq. Akerlerineqarpoq Kalaallit Nunaanni kikkut tamarmik aningaasarsiutigalugu aalisarnermi akuersissutinik aalisarnissaat, kisianni tapersersorneqarpoq nunami aalisarnissamut akuersissutinik tunniussinerup siammarsimasuunissaa taamaalilluni Kalaallit Nunaanni illoqarfiit nunaqarfiillu tamarmik siunissami aalisarnissamut periarfissaqaqqullugit. Naggataatigut minnerunngitsumik malunnaatilimmik akerlerineqarpoq aalisartut amerlassusaata ikilineqarnissaat aalisarnissamut akuersissutit annertunerusut aalisartunut ataasiakkaanut aamma suliffeqarfinnut tunniunneqarnissaat siunertaralugu. |
|---|